Små tærter og sellerifritter

I modsætning til mit sidste oplæg indeholder dette et vellykket eksperiment! Faktisk så vellykket at Manden kaldte det en 'religiøs oplevele' at spise disse. Om han har ret er jo op til en selv, men jeg synes ihvertfald også at det var et yderst vellykket aftensmåltid. Bliver næsten sulten af at tænke på dem på trods af, at jeg har maven stoppet men Kærestemands skønne svampe-quinoa-kidneybønne-bøffer (wow, et langt udtryk)

Før ovnen

Det bedste ved disse er at de er nærmest latterligt simple og kan varieres i det uendelige. Asparges, majs, græskar, syltetøj alt hvad hjertet begærer kan der kommes i. Da mit oprindelige fyld slap op før jeg havde planlagt, skar jeg bare to champignons fint ud og smed lidt revet ost over. Færdig; bum - det ironiske var at disse synes Manden faktisk var de bedste!

Jeg bruger Wonton-wrappers som bund. Disse kan købes meget billigt på frost i en hver kinesisk forretning. Jeg ved bl.a. sælger de dem i Torvehallerne - men tjek nu lige den lokale kinøjser først. Jeg føler mig nogenlunde sikker på at filodej kan bruges i stedet.

Efter ovnen

Ingredienser:

18 wonton-wrappers

200 g hytteost

½ pakke frosen hakket spinat - optøet

1 bundt purløg

50 g feta

pimento chili 

salt

peber

1) Start med at smøre 9 muffinsforme -gerne med lidt smeltet smør. Dæk formene med 2 stk. wonton således at det mest mulige af formen er dækket.

2) Klem så meget vand ud af spinaten som muligt og hak den groft. Hak purløget. Rør sammen med de øvrige ingredienser.

3) Fordel fyldet mellem formene og pensl de bare kanter af 'wrapperne' med lidt smør.

4) Bag ca. 15 min ved 200 grader

Som skrevet havde jeg lidt flere wonton-wrappers, som jeg bare kom svampe og ost i. Det var nemlig resterne af en pakke, jeg havde liggende fra en gang, min Søs og jeg lavede ravioli.

Til tærterne fik vi sellerifritter. Det er så simpelt at det knap kan kaldes en opskrift. Et knoldsellerr skrælles, skæres i stave og vendes med olie, hvidløg, cajunkrydderi, salt og peber og bages i en bradepande i 35 min. Vendes undervejs og til sidst drysses persille over.

Fejle-snegle og tonkabønneboller

En gang imellem fejler man. Man har planlagt fuldstændig i sit hoved, men alligevel bliver virkeligheden bare en helt anden. Det skete for mig, da jeg ville lave snegle med kastanjecreme, mørkchokolade og tonkabønne. På papiret lød det skønt; opskriften på den udvalgte bolledej havde jeg prøvet før og alt skulle bare køre derud af.

Men på en eller anden måde gik der noget glat.

Sneglene hævede bare slet ikke op som de skulle! Fyldet var super lækkert, men bolledejen fungerede bare overhovedet ikke til formålet. Så det bliver tilbage til tegnebrættet med sneglene.

Men i min fejltagelse opdagede jeg til gengæld at de boller jeg havde bagt bare var blevet rigtig super. De er ikke specielt store men har en dejlig mild smag. Og af en eller anden grund hævede de også bedre, så de blev ikke så nærmest kikseagtige.

Så i stedet for snegle kommer her en opskrift på lækre morgenboller. Jeg eksperimenterer videre med snegle i weekenden.

Ingredienser:

300 g fuldkornshvedemel

150 g hvedemel

1 spsk chiafrø

1 spsk smeltet smør

1,5 dl lunken vand

1,5 dl lunken mælk

1 revet tonkabønne

2 tsk salt

1 spsk rørsukker

25 g gær

1) Rør chiafrø ud i ca. 1 dl vand og lad stå ca. 10 min. 

2) Rør gæren ud i resten af vand og mælk. Tilsæt sukker, salt, tonkabønne, de udblødte chiafrø og smør.

3) Start med at komme alt det alm. mel i og ælt så langsomt resten af melet i til en lind dej, der slipper skålen let. I alt skal der æltes ca. 7 min. Lad hæve tildækket ca. 45 min

4) Slå dejen let ned og del den i ca. 12 boller. Efterhæver ca. en halv time.

5) Bag ved 200 grader i ca. 12 min

Atlas Bar

Lørdag inviterede min dejlige moar mig på frokost i byen. Først sjoskede vi lidt rundt inde i Torvehallerne, men da vi blev sultne, slog vi forbi Atlas Bar for at få en omgang vegetarisk mad. Min mor er overhovedet ikke vegetar, men hun ender ofte med at spise vegetarisk, når hun er sammen med min søs og/eller jeg.

Jeg har hørt meget om Atlas Bar og var rigtig glad for at prøve den. Vi ankom ca. 12.30, som de første i restauranten, men allerede kl. 13 var der fyldt. Den søde tjener, havde rygende travlt, men havde tid til smil og jokes. Det giver altså bonus med overskud, selvom hun ene og alene skulle styre den fyldte restaurant.

Noget af det, jeg elsker ved at spise med moar, er, at hun altid er klar på at dele retter. Der er aldrig grund til at lide af madmisundelse her. Vi studerede det håndskrevne kort på væggen og besluttede os for tortillas og nøddebøffer.

Begge tallerkener kom med 3 salater, hvoraf det kun var rødkålssalaten, der var fælles. Den blev serveret med honningristede mandler. Til tortillas var der guacamole og salsa og til nøddebøfferne linser, tzatziki og en salat, som vi ikke helt kunne finde ud af var fintsnittede asparges eller bønner. Håber virkelig på det sidste i sæsonspisningens navn. Som en sjov sidebemærkning kan nævnes, at den franske herre ved bordet ved siden af os også fik nøddebøffer, men med en art bearnaisesovs og kartofler til. Hvorfor der var forskel, skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes nu vi trak det længste strå. Jeg er ikke særlig begejstret for kartofler.

Maden smagte virkelig godt, og vi blev behageligt mætte uden at være overfyldte. Det siger lidt om holdbarheden, at jeg først var sulten igen kl. 18.. Jeg spiser normalt hver 3-4 time.

Det eneste minus er prisen. Hver ret kostede 125 kr, hvilket jeg synes er alt for meget. Vores frokost inkl. cola og et glas husets hvidvin blev 310 kr i alt. Det er altså for pebret, synes jeg. Og om aftenen bliver det endnu dyrere. 25 kr. fra havde været mere rimeligt i min mening. Men ellers kommer jeg helt sikker igen - når jeg får råd!!!

Seitan-svampe stroganoff

Søndag fik kærestemand og jeg denne lækre stroganoff. Inspirationen er hentet fra the Post Punk Kitchen, men som sædvanlig kunne jeg ikke dy mig for at lave om i opskriften. Den originale opskrift indeholder desuden også sennep, som jeg simpelthen glemte. Men det smagte nu rigtig super godt uden også. Det er første gang, at Kærestemand får seitan. Hvis det ikke er muligt at finde det,  kan man bare erstatte det med endnu flere svampe. Hvis man bruger olie til at stege i og sojamælk er den totalt vegansk. Bare husk at sojamælk ikke må koge.

 Opskriften er til ca. 6 personer, som den står her.

Ingredienser:

200 g seitan

ca. 800 g svampe

4 løg

3 fed hvidløg

1 spsk. timian

1 tsk pimento chili

0,5 L grøntsagsbouillon

2 spsk Maizena

1,5 dl gærflager

2,5 dl mælk

150 g ærter

75 g grønne bønner

olie eller smør til at stege i

salt

evt. dijonsennep

1) Skær løgene ud i fine skiver og sauter dem ca. 5 min i olie/smør. Imens skær svampene ud i skiver.

2) Tilsæt svampe, hvidløg og timian og steg videre i 15 min.

3) Imens skæres seitan i stykker på ca. 1 * 1 cm og steges i olie på en meget varm pande i ca. 10 min. Der skal dannes skorpe på alle sidder.

4) Tilsæt bouillon, maizena, pimento og salt til svampene og lad det koge til det begynder at tykne. Tilsæt gærflager og rør dem ud.

5) Tilsæt mælk, seitan, bønner og ærter og lad det hele koge ca. 10 min. Smag til - evt. med dijin

6) Server med nudler, brød, kartoffelmos eller hvad dit hjerte begærer.

Vi fik også stegt broccoli, som salat til:

Ingredienser:

1 broccoli 

1 spsk chiliolie

1 spsk citronsaft

salt

1 spsk hjemmelavet vegansk majonnaise

1 spsk saltede græskarkerner.

1) Del hovedet i buketter og skær stokken fint ud. 

2) Varm olien på en grillpande og steg broccolien på begge sidder, indtil den får grillstreger. 

3) Overfør til skål og stænk med citronsaft og salt. Rør godt rundt.

4) Fordel veganaisen og græskarkerner over og server.

Søris pop-up restaurant

Selvfølgelig skulle Søs og jeg på Copenhagen Dining Weeks eneste reelle vegetariske restaurant. Jeg sad på spring i flere dage og endte med at købe billetterne kl. 23 i s-toget på vej hjem fra Søs' indflytterfest.

Cofoco og Søris var gået sammen om at lave en økologisk menu i Numeró 64s virkelig hyggelige lokaler. Jeg har tidligere spist på Scarpetta og været rigtig glad for det, så forventningen var rigtig stor til aftnenes menu. Desværre var der nogle enkelte svipsere i løbet af aftenen.

Vi havde bestilt bord til 18.30 og ankom ca. 10 min før. Vi blev dog seated med det samme og blev spurgt, om vi ønskede vin. Det gjorde vi nu ikke, men med det samme kom dette virkeligt lækre surdejsbrød på bordet. Det sad vi så og nød i de ca 5 min det tog, før vores forret stod på bordet. Det var virkelig hurtigt, men den var tydeligvis frisklavet, så det tænkte vi ikke mere over.

Den utroligt smukke ret bestod af porcheret æg, jordskokkechips, æblepuré, grøn olie, skalotteløg, brøndkarse og var drysset med nogle flager af parmesan. Det smagte bare helt fuldstændig fantastisk, selv for en som jeg, der ikke er specielt glad for æg. Her gik det bare op i en højere enhed.

På trods af vores livlige snak - vi havde jo ikke set hinanden i en hel uge - forsvandt den lille portion dog hurtigt. Den utroligt søde kvindelige tjener, vi havde, var der på et splitsekund og ud kom tallerkenerne. Jeg var forberedt på at der nok lige gik 15-20 min før vores hovedretter kom, men der tog jeg fejl.

Max 10 min efter stod hovedretten foran os. Det, synes jeg altså, er lige lovlig hurtigt, når man er ude for at nyde en aften i byen. Men vi kastede os over denne lækre hovedret, som bestod af bagt selleri med brunet smør, en selleripuré, stegte kastanjer, smørstegt grønkål, kålchips og trøfler. Dertil var den lækreste lille tærte med karamelliserede løg. Desværre var mit ene stykke selleri alt, alt for salt, og trøflen kunne jeg ihvertfald ikke smage. Ellers var simpelthen rigtig lækkert og godt. Jeg synes dog, at portionen var lidt lille. Det som ser ud af noget er grønkål, hvilket altså ikke fylder specielt meget i maven. Jeg har store planer om at genkreere dette hjemme på Amager!

Da vi var færdige med hovedretten var klokken altså kun 19.10, og vi ville gerne lige trække desserten lidt. Jeg spurgte vores søde tjene,r om vi ikke kunne trække den i 30 min - vi følte os ærlig talt lidt skyndet på. Hun blev meget overrasket og var slet ikke sikker på, at det kunne lade sig gøre. Og hvorfor ville vi overhovedet det? Det blev jeg ærlig talt lidt paf over! At spise 3 retter på en time, synes jeg, er lige at stramme den lidt. Men hun spurgte en af bosserne, og de ville så holde den i 20 min. Det var også fint nok, men kan ikke forstå hvorfor det evt. skulle være et problem. Nåh, men desserten bestod af rødbedeis, blåbærkompot, brændt hvid chokolade, rålakrids og marengs med æbleeddike. Smuk var den ihvertfald, men jeg ved ikke helt, om der gik noget galt under anretningen af lige vores. Min søster havde fået virkelig meget rålakrids i forhold til mig - faktisk måtte hun sidde og pille stykker af, fordi det blev for meget. Til gengæld havde jeg ikke fået noget hvid chokolade. Jeg overvejede et kort øjeblik at sende dem tilbage, men synes allerede vi havde lavet nok postyr.

Til gengæld var vi enige om, at blåbærkompotten var genial, og vi var også positivt overraskede over isen. Jeg elsker rødbede, men min Søs afskyr det virkelig. Men hun spiste rub og stub af isen og kunne efter eget udsagn godt lide det.

Alt i alt en lidt blandet aften, hvor lidt svipsere i maden og en følelse af at skulle skynde sig stod i skarp kontrast til den fantastiske tjener og de mange lækre komponenter i maden. Om jeg kommer igen næste gang??? Tjaaahh, det vil menuen vise - men aftenen på Viva dagen før var altså klart bedre på trods af, det ikke var vegetarisk!

Restaurant Viva

Det er nok gået de færreste forbi, at i denne uge er det 'Copenhagen Dining Week'. 3 retter for 200 kr pr. person inkl. en  flaske Pellegrino til deling to mand i mellem. Bum...

Dette skulle selvfølgelig udnyttes og fredag aften var Manden og jeg på Restaurant Viva med Moes og Finnen. Det var faktisk vores allerførste parmiddag, hvilket vi jokede meget om. Grunden til at valget lige faldt på Viva var at det var stort set det eneste sted, hvor jeg kunne spise. Jeg måtte tage fiske-spise-ja-hatten på, men det passede mig egentlig fint nok. Langt de fleste restauranter ved CDW serverer mad tilpasset vores kødspisende kultur, så udvalget var ikke det store. Jeg blev dog virkeligt positivt overrasket over maden på Viva. Super, lækker og meget mættende. Stedet kan helt klart anbefales.

Til forret fik vi urtemarineret laks med rå jordskokker,grønne æbler og urtemayonnaise. Dertil blev serveret det lækreste, bløde brød med smør til, Nøj, det smagte godt. Laksen var simpelthen så mør, og dens fedme blev perfekt balanceret ud af æblerne og jordskokkerne. Kærestemand taler stadig om denne ret i begejstrede toner. 

Tjek forresten lige den utroligt smukke tallerken. Den ville jeg virkelig gerne have hjem i mit køkken. Jeg fik bare ikke spurgt, hvor den var fra.

Hovedretten var porcheret torsk med muslingefrikassé af sæsonens grøntsager, samt bittesmå kartofler. Sæsonens grøntsager dækkede i dette tilfælde over bl.a. gulerødder og porrer. Over maden var drysset rugknas, som i panisk øjeblik fik mig til at tro, at der var bacon på. Selv dengang for snart mange år siden, da jeg stadig spiste kød, kunne jeg ikke få mig selv til at sætte tænderne i bacon. Jeg hader virkelig bare lugten og smagen! Så lettelsen var selvfølgelig stor, da tjeneren præsenterede retten.

Denne ret var klart min yndlings. Torsken var blød som smør, grøntsagerne havde godt bid og en kraftig smag af muslinger. Jeg overvejede seriøst at slikke skålen ren! Men damen ved bordet bag os sendte i forvejen underlige blikke vores vej, så valgte at opføre mig pænt.

Desserten bestod af citronsorbet med tykmælksskum, knuste småkager og marengs. Jeg er ikke jordens største citron-elsker, men er sikker på at folk, som elsker citron vil være helt i himlen med denne dessert. God kraftig citronsmag, som blev balanceret smukt ud af tykmælksskummet - hvilket klart var min farvoritdel. 

Alt i alt en dejlig aften. Betjeningen var sød og opmærksom, selvom de havde rigtig travlt, og tempoet var fint. Vi ankom kl. 20 og gik ca. 22.10; stopmætte.

Det er faktisk første gang jeg for alvor er ude at spise 3-retters menu på restaurant. Normalt kan jeg ikke spise mere en en hovedret og evt. delt forret, men det var bestemt en skøn oplevelse. Jeg skal helt sikkert tilbage til Restaurant Viva!

Bagefter tog Manden og jeg til Ungeren, hvor han skulle spille med sit black-doomprojekt. Den cykeltur fra Amager var ihvertfald tiltrængt! Drengene var som sædvanlig totalt fede; superskøn aften alt i alt.

Marrokansk gryderet

I går var Pandekagedag og i morgen er det Valentinsdag. I den anledning vil jeg lave et indlæg, som hverken har med det ene eller det andet at gøre. Bare for at være teenage-på-tværs!

I lørdags havde jeg Søs og Sønderjyden på middag, før turen gik til Ungeren og se Kærestemand spille hurtigt på guitar. Det var forresten en helt vildt sjov aften med de skønne drenge/mænd/nørder i bandet. Og godt spiller de jo også.. Men før skulle vi have noget at spise, og jeg valgte at lave min egen forståelse af en marrokansk gryderet. Enhver marrokaner ville sikkert korse sig (eller hvad de nu gør), men jeg synes det smagte vildt godt. Det er en kæmpe portion, så vi spiste marrokansk i 3 dage efter.

Ingredienser:

100 g udblødte kikærter

2 dl grønne linser

2 dl røde linser

2 løg

4 fed hvidløg

1 stor gulerod

3 tomater

1 aubergine

2 courgetter

2 røde pebre

1 dåse tomater

100 g abrikoser skåret i grove stykker

2 spsk garam masala

10 cm hel kanelstang

tørret rød chili efter lyst

1 tsk kardemomme

1 tsk gurkemeje

salt og peber

en klat smør

ca. 1 l grøntsagsfond

1) Start med at skære alle grøntsagerne ud i ca 2 * 2 cm stykker. Hak løg og hvidløg fint.

2) Smelt smørret og steg krydderier undtagen kanel samt løg og hvidløg heri ca. 5 min. Tilsæt den udskårede aubergine og steg indtil den er brunet. 

3) Tilsæt linser, kikærter, tomater, abrikoser, kanel, dåsetomater og fond og lad retten koge i ca. 40 min. Tilsæt evt. mere vand undervejs og rør også i den med jævne mellemrum,

4) Tilsæt herefter de resterende grøntsager og lad retten koge ca. 20 min til grøntsagerne er møre men ikke udkogte. Smag til og server med f.eks ris.

Til grøntsagsretten lavede jeg følgende gulerodssalat. Den var virkelig et stort hit.

Ingredienser:

ca. 750 g gulerødder

2 løg

1 fed hvidløg

1 spsk chiliolie

salt og peber

1 bundt persille

ca. 50 g feta

1) Skær gulerødderne i stave og løgene i både og læg i ildfast fad. Riv hvidløget hen over, tilsæt olie og salt/peber og bland det godt.

2) Bag i ovnen ved 200 grader varmluft ca. 35 min.

3) Tilsæt feta og persille til de stadig varme gulerødder og spis!

Quinoadeller med blomkål-avokadosalat

Min skønne kæreste har været i byen og er kommet hjem med et helt kilo quinoa. Skønt! Jeg elsker quinoa, men synes også at det er meget dyrt. Men når nu han havde været så dejlig at fremskaffe 'vidundermidlet' - superfoods er sådan et buzz word; jeg giver ikke meget for det - så skulle der også kreeres lækkerier.

Jeg havde vildt meget lyst til at lave nogle 'frikadeller', som passende kunne bruges i madpakken. Jeg er startet på en ny blok på uni og er væk til sent de fleste dage. Så er det rart at have noget hurtigt at komme i madpakken og evt. til aftensmad. Jeg har ikke fulgt nogen opskrift, men prøvede mig bare frem. Man kan selv vælge hvilke krydderurter og type ost, man vil bruge. Gærflagerne kan bare udelades, hvis man ikke lige har dem i køkkenskabet. Husk at starte dagen før med at koge quinoa'en.

ingredienser:

2,5 dl quinoa

4,5 dl vand

1 bouillonterning

1 bundt purløg

4 æg

ca. 1 dl rasp

45 g revet ost  - jeg brugte parmesan med trøffel fra Firenze

0,5 dl gærflager

salt og peber

1) Start med at skylde quinoa og bring så den i kog med de 4,5 dl vand og bouillon. Lad det koge 10 min og tag det så af varmen og lad det trække. Køl ned i køleskab over natten.

2) Bland de resterende ingredienser sammen med den kolde quinoa - det kan være der skal bruges mere eller mindre rasp.

3) Form farsen til frikadeller og steg dem gyldne på hver side ved middel varme. Server!

Til frikadellerne fik vi følgende salat. Den er inspireret af en, jeg så i 'Aarstidene', men den er lavet ret meget om.

Ingredienser:

1 blomkålshoved

3 tomater

1 avokado

1 tsk pesto

1 spsk. yoghurt

1 sosk citronsaft

1,5 spsk ristede græskarkaerner

salt og peber

1) Mos avokadoen med yoghurt, pesto, citronsaft, salt og peber.

2) Skær blomkålen fint ud - også stokken. Skær tomaterne i passende stykker. Vend i dressingen og drys med de ristede græskarkerner.

3) Lad salaten trække 30 min før servering.

Den sidste Berlin-update

Sidste aften i Berlin havde jeg glædet mig meget til. Kærestemand og jeg havde nemlig fået et tilskud af min moar til at spise på vegetarrestauranten 'Lucky Leek'. Vi havde virkelig talt meget om det og glædet os helt vild. Stor var spændingen, da vi troppede op på adressen; men ak!!! Restauranten havde fandme lukket - jeg havde ellers tjekket åbningstider på nettet, men disse var vidst ikke helt ajourført. Jeg var bare megaskuffet og blev derfor totalt barnlig. Nu ville jeg bare slet ikke have mad, overhovedet!!!

Kærestemand holdt heldigvis hovedet koldt - det er jeg ikke specielt god til, når jeg er sukkerkold; tænk 5 årig i ulvetimen- og førte mig tilbage til et sushisted, vi var gået forbi på vejen.

Aftensmaden blev derfor ikke helt, som jeg havde regnet med, men så har jeg jo alletiders undskyldning for at rejse tilbage til Berlin snart igen.

Sushien var ganske udmærket. Det var bestemt meget simpelt, og slet ikke i nærheden af det bedste jeg har fået. Men det var friskt og fint. Kæresten beskrev det ret godt: 'Det er husmandskost, det her.' Godt, friskt men uden de store dikkedarer. Der var flere ganske fine vegetarmenuer. Til forret fik vi tangsalat og friske forårsruller med tofu.

Efter sushien var jeg helt og aldeles overmæt, men jeg skulle altså have kage på min sidste aften i Berlin. Vi fandt et schweizisk bageri på vejen hjem og delte et stykke Sachertorte. Jeg har snart fuldstændig kureret manden for hans angst mod mørk chokolade; han guffede i sig.

Dagen efter havde vi lige et par timer til at spadsere rundt i Berlin, før vi skulle nå bussen hjem til katten. Jeg ville gerne have været tilbage til Fassbender und Rausch, men vi synes, vi var lidt pressede for tid. I stedet gik vi til Hakescher Markt, hvor vi helt tilfældigt røg ind i et marked med chokolade, krydderier, diverse mærkelige pastaer, döner, strik og meget andet. Vi købte en chokolade med tonkabønner fra boden nedenunder. Det var damens mand, som selv stod derhjemme og lavede chokoladerne. Jeg var fuldstændig betaget af smagen af denne chokolade. En meget blød, nærmest karameliseret smag med strejf af vanille.  Jeg har faktisk lavet lidt research og fundet ud af, at man kan købe tonkabønner her. Søs bor i Lyngby, så nu er hun sendt på mission for mig.

Til frokost smuttede vi tilbage til vores bagelsted. Manden fik den sammen med kylling,, og jeg fik mozzarella og tomat. Alt i alt en skøn afslutning på en skøn ferie. (Jeg er kommet mig over det frustrerende faktum, at Scandlines var 1 time forsinket på hjemturen! Og at maden er hamrende elendig - heldigvis havde vi købt boller med fra Berlin.)

White trash fastfood og 'döner'

Skøn vægdekoration, hvad?

Den ene aften spiste vi på White trash fastfood i Prenzlauer Berg. Det er lidt af en institution i Berlin og et ret kikset punket sted. Indretningen er en blanding af kinesisk restaurant, punker squad og heavy metal klub. Der er desuden koncerter, dj hver aften og så holder der også en tatovør til i kælderen. Kun i Berlin! 
Maden var rigtig god. Vi skulle selvfølgelig have deres burgere - som alle fås i vegetarudgave også. Hvilket man morer sig lidt over, da alle andre versioner end hamburger og cheeseburger er med ekstra tilbehør i form af kød - for eksempel bacon.

Jeg fik en cheeseburger og Kærestemand en The Marquee de Fuck burger.

Vores kiksede lille italienske bord

Som det kan ses var der ihvertfald ikke sparet på osten. Maden var bare super lækker. Jeg var rigtig begejstret for min 'bøf'; faktisk nåede manden slet ikke at smage min burger, selvom han gerne ville. Vi var begge to i burgerhimlen. Den eneste anke var, at bollen var den kedelige industrielle type. WTFF lægger vægt på at kødet er økologisk, og derfor er det sgu noget ærgerlig, at man får serveret så gode ingredienser på så kedelig en bolle. Ommer..
En anden lille ting - jeg var næsten bange for vores tjener! Hun var en tatoveret kvinde i halvtredserne og havde rygende travlt, så der var meget lidt tid til vægrende gæster fra hendes side. Hun var sød og venlig men streng! Faktisk følte jeg mig lidt som om, jeg var tilbage hos min gamle folkeskole dansklærer! Det grinede vi af bagefter. Tag herhen for søren..

Til frokost dagen efter vil jeg bare lige kort highlighte en berlinertradition - Döner kebab. Af gode grunde kunne vi jo ikke spise dette, men da vi snusede rundt nede i Kreutzberg (Området omkring Oranienstrasse er virkelig fedt - Nørrebro som Nørrebro burde være), faldt vi over 1001 Falafel. Så var frokosten bestemt. Jeg fik den næstbedste falafel i mit liv; som jeg så på, at manden bag disken formede af hjemmelavet dej og smed i gryden. Intet frosset præfabrikat her, nej.  Den var næsten lige så god som Kærestemands. Han fik forresten lammekofta og var svært tilfreds. I alt mad for 6 euro - inkl. drikkevarer.

Galeries Lafayette og KaDeWe

To af mine must-see i Berlin var Galeries Lafayette og KaDeWe. På trods af at jeg har været i Berlin 3-4 gange har jeg aldrig sat fod her før - men nu skulle det være.

Begge steder er som overdimensionerede Magasin madafdelinger. KaDeWe er mindst 4-5 gange så stor som Magasin uden at tælle diverse restauranter, vinbarer med. Vi klarede da også at blive væk fra hinanden derinde.

Galeries Lafayette:

Uhhhhh, jeg elsker ost.

Noget til de carnivore

Mere ost

5 kg nutella - grænsende til det vulgære??

Mere af den allestedsnærværende chokolade

Det her kunne jeg godt - men 10 euro?? Når jeg er færdiguddannet!!

Macarons

Den ene macaron vi delte - chokolade selvfølgelig

Det søde punktum

Jeg var faktisk noget skuffet over GL. Synes at priserne var helt vildt opblæste og stedet manglede en vibe af noget specielt. Det er ment, som en fransk ø midt i Berlin, men jeg synes bare det virkede lidt tomt det hele. Jeg tager nok ikke derhen igen næste gang. Så hellere bruge mere tid i KaDeWe. Det bedste var at kæresten fik åbnet øjnene over for macarons. ;-)


KaDeWe:

Kaufhaus des Westens - tadaaa.

Nødder

Diverse crackers

Som sagt tidligere - jeg ville blive fed af at bo i Berlin

Jeps, det er 'Den Gamle Fabrik'

Ikke lige årstiden meeen...

Som den store overraskelse - mere chokolade

Ikke lige til -5 grader men for søren det så godt ud

Macaron med hhv. karamel og chokolade og en kirsebær Petit Fours

Den her morede mig ret meget

Jeg er ikke en gang i nærheden af at fotografere alle de fantastiske madvarer, der var her. Som kæresten sagde: 'Her kunne man da egentlig godt slå sig ned'. Priserne var ret høje - jeg så bl.a. Poptarts til 9 euro - ville ellers gerne have prøvet dem, men der slog nærigheden altså igennem. Kagerne var også ret dyre og vi endte derfor med kun at købe de her småtterier - kl. var også 17.30 så vi skulle snart have aftensmad. Stedet har mad fra hele verden- Danmark, USA, Sydamerika. Jeg ville faktisk have ledt efter tomatillos, men det glemte jeg selvfølgelig.

Min Brormand spiser altid lemon pie, når han er i Berlin, og det var egentlig meningen, at jeg ville købe et stykke med hjem til ham - men kunne ikke finde ud af hvilket, patisserie han mente. Der var omkring 6 forskellige!