fredag den 10. maj 2013

Bisonjagt på Bornholm

Jeg er hjemme og besøge mine forældre lige i øjeblikket. De flytter tilbage til København her i løbet af sommeren, og da det ikke umiddelbart ser ud til, at jeg ellers får tid til at plage dem den nærmeste fremtid ellers, greb jeg chancen for at slippe for kattebakken i nogle dage.



I går var vi til kagebord på Fru Petersens café. Jeg havde glemt mit kamera, så lånte min moars istedet. Der kommer selvfølgelig en reportage, når jeg lige for taget mig sammen til at lægge billederne ind på min computer.

Til aftensmad fik vi derfor en omgang lette salater, plus de gamle fik noget røget laks. Om formiddagen havde vi været i Dynddalen og samle ramsløg, som jeg lavede pesto af - mere herom i et andet indlæg. 

Pestoen blev brugt til grillet aubergine:




Den anden salat vi fik var en fuldstændig traditionel tomatsalat. Her med Lehnsgaards citronrapsolie.




For rigtig at sætte streg under forårstemaet fik vi også grillede (på panden godt nok) grønne asparges med havsalt. Det er de første asparges, jeg spiser i år! 



I dag var vi så på Bisonjagt. Jeg er den eneste af os (mor, far og søster inklusiv), der endnu ikke har spottet en af dem. På trods af at det er 4 gang jeg tager turen derind. Nåh, men der var heller ikke held i sprøjten i denne omgang.

Men her er beviset på, at de er der:

Jeps, det er bison-kasse


Der er dog bare så smukt i Almindingen på denne tid af året. Det savner jeg virkelig ved København (-men ikke ti vilde heste kunne få mig til at flytte tilbage igen alligevel.)

Skovsyre - mums

Svinemose - nu med bisoner


I morgen går turen til Svaneke efter lakrids og forhåbentlig is og så skal vi grille - moar og farmand pølser fra Hallegård; jeg svampe og asparges!!! 

Jeg kender Jørgen fra Hallegård ret godt; både min søster og jeg har arbejdet for ham (selv som vegetarer faktisk!!) og hans varer er bare førsteklasses, hvis man spiser kød. Det er virkelig eventyret med at finde gårdbutikken værd. En kød-spisnings-opfordring fra en vegetar er da til at tage og føle på. ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar