torsdag den 24. januar 2013

Blomkålspestosalat med svampe-porresovs og brød


I disse eksamenstider har jeg egentlig ikke den vilde lyst og ej heller tid til at stå timevis i køkkenet. Vi fik dette meget hurtige måltid forleden med lækkert græskarbrød fra Emmerys. Der mangler noget protein i måltidet, så server det med nogle linser, kikærter etc. eller hvid fisk, hvis du er omnivor. Det ser måske ikke specielt kønt eller restaurantsmart ud men det smager godt og er hurtigt!


Blomkålssalat med pesto

Ingredienser

½ hoved blomkål
1 iceberghoved
1 rød peber
2 spsk pesto (jeg snød og brugte købepesto denne gang)
salt og peber
lidt citronsaft 

1) Skær hele dele halve blomkålshoved i mundrette bidder og snit salaten fint. Den røde peber befries fra kerner og skæres i små stykker.
2) Vend grøntsagerne med pestoen og smag til med salt og peber og citron. Lad salaten trække mindst 30 min.



Svampe-porresovs

Ingredienser:

500 g champignonger
1 porre
2 spsk hvidløgsflødeost (f. eks. buko)
smør til at stege i
evt. salt og peber



1) Rens porren og snit den fint. Steg den i smørret ved middel varme indtil den bliver glasagtig.
2) Skær champignon i mundrette bidder - jeg foretrækker dem lidt store, da de jo smider meget vand og kom dem ved porrerne
3) Steg videre indtil svampene begynder at smide vandet. Tilsæt her hvidløgsosten og stegvidere under omrøring. Retten er færdig, når vandet er kogt så meget væk, at der kun er en cremet sovs tilbage,



Sådan så denne hurtige aftensmad ud - igen husk protein! Jeg var bare alt for stresset til at gå i større køkkenmode.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar