tirsdag den 29. januar 2013

Majspandekager med grov salsa og guacamole


Det er snart længe, siden jeg har lavet denne ret. Så kom eksamen, og så kom der lige en spontan tur til Berlin med kærestemand. Det glæder jeg mig virkelig meget til at fortælle om. Den by er bare så levende og på alle måder fantastisk - og fyldt med chokolade!!!



Nå, men tilbage til opskriften her. Selve majspandekagerne er fra 'Grønt Grundkøkken'. De smager virkelig godt, men jeg synes også godt, at de kan tage lidt mere krydderi, hvis man er til den slags. Lidt purløg måske?? De kan godt blive lidt fade i smagen ellers. Jeg glæder mig til at lave dem med friske majs senere på året. Pt. blev det bare frosne. Forresten er det en god ide at lade majsen tø, før man kommer dem i dejen - det lærte jeg, da det hele blev til en stor klump. Nuvel så røg de hen på radiatoren 15 min og så var alt fint igen. ;-)


Sådan ser frosen majspandekagedej ud


Ingredienser:

120 g majsmel
2 tsk bagepulver
2 dl mælk med 1 spsk citronsaft i (originalt kærnemælk)
2 æg
400 g majskorn
1 tsk cayenne
salt og peber

1) Mel, bagepulver, salt, peber og cayenne blandes godt og mælken piskes i
2) Æggene piskes sammen og blandes i sammen med majskorn
3) Varm olie i pande og steg pandekagerne gyldne på hver side.



I bogen serveres advokadodip og tomatsalsa til. Jeg lavede i stedet min egen udgave af guacamole, og noget der bedst kan beskrives som tomatsalat (eller meget grov salsa) til. Jeg var sgu for doven til at skære tomater fint ud den dag.


Ingredienser:

2 modne avokadoer
2 store spsk græsk yoghurt
2 spsk vand ca
50 g majs
2 forårsløg
1-2 fed hvidløg
citronsaft
chili
salt
peber

1) Mos avokadoerne groft og bland resten af ingredienserne i. Smag til og spæd evt. op med vand til den rigtige konsistens.


Siger du forresten også aDvokado i stedet for aVokado??? Jeg skal virkelig tage mig selv i at huske, hvordan det lige er, det rigtigt er..



Tomatsalaten er planket fra 'Grønt Grundkøkken' i min dovenkvinde-udgave. Næste gang dropper jeg det ene løg.

Ingredienser:

400 g cherrytomater (eller de kraftigst duftende tomater du kan få - her var det tilfældigvis cherry)
4 forårsløg
2 rødløg
1 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft
salt og peber

1) Skær tomaterne i kvarte og hak forårsløgene fint.
2) Skær rødløgene i fine tynde skiver og balnd alle ingredienser sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar