søndag den 6. januar 2013

Nytår i billeder

Puha så kom vi ind i det nye år.. Jeg har tilbragt 1-4 januar i Holstebro på slagteri. Derfor igen updates - har levet af sandwich og gulerødder. Det er ikke rigtig noget at skrive hjem om.

Vores nytårsaften var en skøn aften sammen med Jyden og andre venner på hendes kollegie. Som allerede skrevet havde jeg i år intet med middagen at gøre ud over, at jeg kom med et hjemmebagt foccacia - som vis nok var en succes.

Jyden og RUC'eren havde stået i køkkenet hele dagen og stod der også da Kærestemand og jeg troppede op kl. 16. Vi knappede en bajer op alle fire, og så blev vi sat i sving. Kl. 17.45 kom resten af selskabet med en velkomstdrik, og så så vi Dronningens Nytårstale - vi valgte hvert et ord hvor der skulle skåles hver gang hun sagde det. Til info sagde hun ikke søens folk mere end 1 gang!! :-)

Menuen var blevet lavet om til en 4 (!!!!) retters menu, som bare var super lækker. Desværre nåede jeg ikke at få et billede af den første forret - kold melon suppe med riste tparmaskinke til omnivorerne. Dugen var sort, og det er min mobil også og jeg kunne simpelthen ikke finde den i virvarret af bordbomber, tallerkener, pynt osv. Suppen smagte simpelthen så godt - frisk og let sød. Desuden havde den virkelig den flotteste sartgrønne farve, man kunne tænke sig. Den skal jeg helt sikkert prøve at kopiere i fremtiden!

Jeg nåede dog at få resten:

2. forret var aspargesrisotto:





Jeg havde selv nok valgt at lave noget mere sæsonpræget som græskar- eller svamperissotto, men godt det var det nu.

Hovedretten var ovnbagt torsk med sennep-rasp'låg', pandestegte rødbeder med timian, ovnbagt kartoffelmos og grøn salat. Da jeg ikke er den største kartoffelspiser spiste jeg kun 2 små af dem.





Til dessert var tarte tartin med hjemmelavet kanelis:



Ikke specielt smukt - men lækkert!!


Det var bare så lækkert! Jeg plejer normalt at insistere på, at det kun er rigtig dessert, hvis der er chokolade i, men nøj hvor denne gik rent hjem! Jeg var bare så mæt på dette tidpunkt, at jeg overhovedet ikke kunne spise op; og jeg havde ikke engang taget 2 gange hovedret! Det er næsten uhørt for så stor en slikmund, som jeg er.

Kl. 12 var der champagne og hjemmelavet kransekage, som nok var den bedste jeg nogensinde har fået! Jeg kan normalt overhoved ikke lide kransekage, men denne har var bare fantastisk og men god chokolade båden uden på og inden i. Desværre var jeg lidt - ahem- distræt på dette tidspunkt, så jeg tænkte slet ikke på at fotografere det.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar