mandag den 21. januar 2013

Surdej - og rugbrød bagt på det



Et af mine 'Før 25- mål' er at starte en surdej op. Jeg har tidligere, da jeg boede på kollegie haft en surdej, men det løb ud i sandet, da jeg bare ikke fik bagt nok til at holde den i live. Nu har jeg fået mit rugbrødsøre (aka Kærestemand) ind i livet, så det var tid til at starte op igen.






Jeg kiggede lidt på forskellige opskrifter og valgte at gå ud fra den i 'Grønt grundkøkken' med en del modifikationer dog.

Her er opskriften, som jeg lavede den:

Surdej:



Min færdige surdej efter den er taget fra fordejen


Ingredienser:

½ L vand
1 spsk græsk yoghurt
100 g hvedemel
75 g fuldkornsrugmel

1) Bland alle ingredienserne sammen, og lad surdejen stå med et rent klæde over ved lidt lavere end stuetemperatur. Jeg gjorde dette ved at lade den stå op ad mit køkkenvindue, og det virkede fint.
2) Dejen skal stå i 5-7 dage, og hver dag røres der i den. Dejen er klar til brug, når den lugter surt og gæret.

Fordej  





Ingredienser:

1,2 L lunkent vand
Surdejen
2 spsk salt
500 g fuldkornsrugmel
400 g hvedemel
200 g skårne rugkerner

1) Bland alle ingredienserne og stil skålen i køleskab 1 døgn med klæde over

Bagedej





Ingredienser:

200 g rugkerner
el. 550 g blandede kerner og frø

1) Rugkerne sættes i blød samtidig med at fordejen laves - altså 24 timer før man vil bage sit brød.
2) Tag ca. 2 dl af fordejen fra og kom den i et syltetøjsglas i køleskabet. Dette er surdejen!! Om en uge er den klar til brug igen.
3) Bland kerne og fordej sammen. Fordel dejen i formene - 2 alm. rugbrødsforme eller som jeg 1 form og så adskillige muffinsforme




4) Bag brødet ved 200 grader varmluft ca. 1 time. Muffins skal kun have ca. 35 min
5) Afkøl på bagerist







Jeg fik lige en af rugbollerne til aftensmad - mums hvor smager de bare godt!!!! Glæder mig til at udvikle dejen i fremtiden, så smagen bliver endnu bedre.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar