søndag den 31. marts 2013

Cafe N på Nørrebro




Puha, den er svær den her anmeldelse!! Jeg har sjældent været hevet i så forskellige retninger, efter at have været ude at spise. På den ene side er denne lille hyggelige cafe i Blågårdsgade på Nørrebro bare fuldstændig anbefalesesværdig, og på den anden side side, har jeg ikke lyst til nogensinde at sætte mine fødder der igen. Forvirret?? Det er jeg..

Men lad mig fortælle, hvorfor jeg er så ubeslutsom:

Min søster havde købt et værdibevis på to gange vegansk brunch gennem Tipster, og som den dejlige pige hun er, inviteret mig med. Vi besluttede os for at vandre til Nørrebro i det skønne solskin skærtorsdag, så vi kunne ankomme kl. 12. Vi var udmærkede godt klar over, at det kunne betyde lidt ventetid, når nu bordreservation ikke var foretaget (og vist nok heller ikke er muligt). 

Vi ankom på slaget 12 og smuttede ind i den proppede café. Der stod allerede to ældre damer foran os i en lille kø på at få et bord, men sådan er det. Her kommer så mit første kritikpunkt. Serveringen bød os ikke velkommen og sagde: Der er lidt ventetid. Nej, vi blev fuldstændig ignoreret, og det samme gjorde den pige som stod og skulle betale, så hendes bord kunne blive overgivet til de næste i køen. 10 min gik der, før hendes tilstedeværelse blev givet nogen form for opmærksomhed (vi blev stadig ignoreret) på trods af, at der faktisk stod en og baksede med en juicepresser på selve disken. De kunne ikke undgå at se hende! Til os:  Ikke en gang et lille smil blev det til eller et undskyld for ventetiden. Det er da for ringe.

Nåh, efter 20 min fik vi endelig et bord - som vi selv ryddede for brugt service-, og min søster bestilte ret hurtigt heldigvis. Nu havde vi ligesom også stået deroppe og flagret i noget tid. Vi fik at vide, at der var ca. 15-20 min ventetid på maden og købte derfor nogle dadelkugler, da vi var ved at gå i gulvet. Til info lider jeg meget af svimmelhedsanfald, når mit blodsukker falder, og det var sgu ved at blive lidt kritisk, da jeg fik morgenmad kl. 6.

Drikkevarerne fik vi med det samme. Min søster fik en friskpresset appelsinjuice med ingefær og jeg en kop te. Desværre var der så meget ingefær i juicen, at ingen af os overhovedet kunne drikke den. Op og stå i kø 5 minutter igen, men heldigvis byttede de den til bornholmsk (!!) saft uden problemer.




Dadelkuglerne var virkelig lækre og bløde. Dem kunne jeg godt guffe i uendelige tider. Og heldigt det samme, for maden lod vente på sig.



Tiden den gik og gik. De første 20 min var hurtigt overstået, men vores mad var ingensteder at se. Folk, som havde siddet i restauranten, da vi kom, begyndte først at få serveret nu. Søs og jeg begyndte at grue noget for vores tomme maver. Kl blev 13 - en time efter vi var kommet-  og stadig ingen tegn på mad. Servitricen vimsede rundt, men kom kun med drikkevarer og kunne ikke svare på, hvornår vores mad ville komme. Ikke videre fedt når man sidder med knurrende mave. Da min Søs rejste sig for at gå på toilettet, kom hun forbi køkkenet. Hun overhørte en samtale derude mellem kokken og servitricen. Det viste det sig, at den enlige pige bag 'gryderne' var vikar og havde aldrig stået alene i køkkenet før. Samtidig var hun fuldstændig løbet tør for mad! Den stakkels pige anede ikke, hvad hun skulle give os at spise, for der var bare intet mad tilbage. Det er bare på ingen måde i orden! Hverken for de ansatte eller kunderne. Der er altså en ejer derude, som virkelig skal tage sig sammen og sørge for både at uddanne sine servitricer i service og information, men også sørge for, at der er nok mad købt ind. De må jo vide, at når man lancerer sådan et brunchtilbud, at så strømmer folk ind. Jeg var temmelig harm, da jeg fik dette at vide.

Til gengæld skal den søde kok bare have ros for se, hvad hun fik trukket ud af ærmet - godt nok 1 time og 20 min efter vi var ankommet:




Det var bare en helt fantastisk brunch! Vi fik cashewcreme med blåbærgranola, en vanillecreme af en slags, falafler med en superlækker sauce til, tofuomelet med kartofler, en avokadosandwich, frugt, æbletærte og endnu en dadelkugle. Mums siger jeg.

Alting smagte bare fuldstændig fantastisk! Specielt falaflerne og æblekagen faldt i god jord hos mig, mens min Søs var helt oppe i skyerne over vanillecremen og omeletten. Vi sørgede for, at fortælle pigen, hvor lækker maden virkelig var og, hvor mætte og tilfredse vi var. Det havde hun virkelig fortjent, for det var da op ad bakke for hende den dag. Jeg håber virkelig, at hun fortsætter derude, for mad kan hun ihvertfald godt lave.

Alt det ovenstående er grunden til, at jeg er så splittet imellem at give stedet mine anbefalinger og bede enhver holde sig væk. Maden var FANTASTISK, mens hvis pigen kun var vikar, er det jo svært at vide, om standarden er sådan altid. Til gengæld var servicen virkelig ikke god; man kan sgu ikke bare ignorere folk, som kommer ind i ens café! Det mindste er da et smil og et goddag. At vente 1 hel time på mad uden lidt information eller undskyldning er altså også lige under målet i min verden. Det må det altså strammes op på.

Sagen er den, at min søster faktisk købte to gange værdibevis ved en fejl, og derfor skal vi ind og spise på Café N igen. Jeg er ret spændt på at se, hvad stedet byder på anden gang; så kan der ihvertfald komme styr på, om det er værd at besøge tredje gang også.

Jeg rapporterer selvfølgelig.. ;-) og krydser alt for at vores dårlige service var en engangsforestilling. Jeg vil så gerne så gerne kunne lide dette sted!!!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar