tirsdag den 12. marts 2013

Grove boller med soltørrede tomater og chiafrø



Mens jeg alligevel havde gang i ovnen med snegle og rugbrød til manden, lavede jeg også en o gang madpakke boller.

Jeg fandt inspirationen i 'Varm på brød og lun på boller' og tilsatte så mit eget twist i form af   olie, 100 g grovmel, chiafrø og soltørrede tomater. Jeg bagte også de grove baguetter, som boller i stedet. Den form passer mig bedre, men det er jo en frit for hvad man ønsker. I følge opskriften skal der laves 3 baguettes ud af dejen - jeg fik 15 boller.

Ingredienser:

500 g hvedemel
200 g grovt fuldkornsmel
15 g gær
1 spsk rapsolie
5 dl koldt vand
1 spsk havsalt
100 g soltørrede tomater, hakkede
2 spsk chiafrø

1) Rør gæren ud i vandet. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt igennem. dæk med plastiskfolie, og lad dejen hæve koldt natten over

2) Del dejen i 15 (eller 3) lige store stykker og form til aflange boller. Lad efterhæve ca. 1½ time til de er blevet dobbelt størrelse. Vær tålmodig og vent!




3) Pensl med æg og bag ved 200 grader ca. 15 min afkøl på bagerist.


I min lørdagsdistræthed glemte jeg fuldstændig at tage et billede af de færdige boller. Hvilket er totalt surt, for de blev faktisk rigtig flotte! Det er æggepensling giver altså virkelig en flot finish. Nåh, men jeg spiste en med tandsmør til frokost, og den var bare lækker. I må bare tro på mig. ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar