torsdag den 27. december 2012

Besøg på Bonjour Vietnam

Som allerede fortalt fejrede vi Kærestemands 27 års fødselsdag med at spise på Bonjour Vietnam. Det var en bragende succes, og stedet har mine allervarmeste anbefalinger. Restauranten er lys, venlig og charmerende. Selvom man sidder MEGET tæt, og akustikken er noget dårlig, føler man sig på intet tidspunkt generet af det. Det er dog meget heldigt, at det er thai-servitricer - de er vist de eneste, som er små nok til at gå mellem bordene uden at ramle ind i alt og alle. ;-)

Smagen er simpelthen så god og autentisk( - formoder jeg; har aldrig været i Vietnam). Portionerne er ikke vildt store. så jeg vil mene, at enhver kan klare en 3-retters menu her.

Desværre var vi en smule ramt på pengepungen, efter vores maskemaskine afgik ved døden forleden, så vi måtte begrænse os noget. (Hvilket betød at Kærestemand altså måtte have en hotdog bagefter) Desserten spiste vi hjemme. Vi delte en forret og fik hver en hovedret.

Til forret fik vi Tôm viên chiên giòn:





Det er en fars på tigerrejer, som steges. Det var et kæmpe hit, og Kærestemand udbrød, at hvis han kun skulle spise dette resten af sit liv var han okay med det. Jeg var noget mere behersket men synes, det var ganske lækkert.

 Indtil for et par år siden spiste jeg fisk og skaldyr, som det eneste kød. Det sker til tider stadig, at jeg craver noget fisk, og så spiser jeg det. Mere fanatisk vegetar er jeg heller ikke. Der går dog måneder til halve år i mellem.

Min hovedret var risnudler med tofu:






Nøj hvor det smagte fantastisk!!! Jeg var helt i den syvende himmel. Grøntsagerne var sprøde og tofuen havde en let sprød overflade. Jeg kunne have smovset for evigt.


Manden fik oksekød og ris - og han var glad.





Det eneste rigtig negative ved aftenen skete, da vi skulle til at gå. Her så vi ejeren (formoder jeg) nærmest overfuse en af sine tjenere midt inde i restauranten. Der var rigtig travlt, og han var sikkert stresset, men jeg synes bare overhovedet ikke, at det er okay. Specielt fordi den stakkels pige bare ikke kunne flytte sig for ham i det tætpakkede lokale. Det gør mig altså vred. Ellers har maden mine uforbeholdne anbefalinger. For ovenstående måltid plus en kande isvand gav vi lige under 300 kr. Det må siges at være i orden!!! Selv med travlhed flød maden ud af køkkenet; ingen lange ventetider og personalet var bare så søde og smilende. 

Vi vender tilbage!!!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar