fredag den 28. juni 2013

Friske forårsruller med tofu og omelet



Så er der svaneællinger (svæklinger i følge Kærestemand) i Stadsgraven!!! De er simpelthen bare så søde..

Forleden spiste vi friske forårsruller med tofu og omelet. Det var virkelig sommerfrisk og forbløffende mættende for et så let måltid.
Jeg vil ikke så meget komme med en decideret opskrift som fortælle hvordan vi gjorde det og så lade inspirationen så for sig selv. Man kan jo variere alt efter hvad, man elsker og sæsonens gode varer.



Grønt fyld:

Røde peberfrugt i strimler
Agurk i strimler
Gulerød i strimler
Fintskåret kinakål
Mungbønnespirer
Grillede aspages








Dressing

1 dl græsk yoghurt
1 spsk mayonnaise
Et skvæt schiracha
salt og peber

Tofu

1 blok tofu i tern
1 spsk hoisinsauce
1 spsk sojasauce
lidt revet ingefær

1) Blandes sammen og marineres et par timer i køleskabet. Steges herefter på panden


Omeletter

3 æg
½ tsk five spice
salt og peber

1) Pisk æg og krydderi sammen
2) Steg lidt af gangen på en varm slip-let pande, så der kommer fine tynde pandekager ud af det. Jeg brugte e minipande, men en stor kan sagtens bruges. Så skærer man bare omletten i strimler bagefter.






Andet

Rispapir

En håndfuld cashewnødder

100 g risnudler -Koges efter anvisning på pakken og skyldes i koldt vand

Så er det bare at dyppe rispapiret i et fad med vand; komme sit valgte fyldt på og smovse!












Ingen kommentarer:

Send en kommentar