Viser opslag med etiketten Cookie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cookie. Vis alle opslag

torsdag den 9. maj 2013

'Raw' cookie dough cookies og forår i København


Der er så smukt ved Stadsgraven, når solen skinner! Disse billeder er faktisk fra 1. maj, men jeg synes alligevel at jeg ville dele dem med jer. Jeg elsker, at foråret endelig er her, og jeg rent faktisk har smidt både vinterjakken og støvlerne på loftet! Det var da bestemt på tide.



På mit studie var vi tvangsindlagt til at møde til undervisning den 1. maj, så mens alle andre fejrede dagen i Fælledparken, sad jeg og holdet på vores pind til toksikologiundervisning.



Jeg havde rimelig ondt af mig selv, så da jeg kom hjem ud på eftermiddagen, gik jeg en lang tur og lavede så disse 'raw' cookies. Helt teknisk set er de ikke raw, men det er rimeligt let at bruge ingredienser, som opfylder kravene, hvis man absolut skal være korrekt. ;-) 

Jeg har bare brugt de ingredienser ingredienser, jeg lige havde lyst til; man kan bruge de nødder, som man vil og f.eks tilsætte citron eller appelsin i stedet for vand, hvis man lyster. Leg med det.

'Raw' cookie dough cookies



Ingredienser:

100 g bløde dadler
3 dl havregryn
1 dl mandler
1 dl cashewnødder
40 g chokolade (jeg brugte gudhjælpemig en med Oreo i fra Wien)
1/4 tsk vanillepulver
1/4 tsk salt
lidt vand

1) Sæt dadlernei blød i vand i ca. 20 min. Dræn.



2) Blend nødder og havregryn til mel. Tilsæt dadler, vanille og salt og blend. 



3) Tilsæt en smule vand, indtil dejen får en konsistens, hvor den kan trilles til kugler. Tilsæt den hakkede chokolade

4) Tril dejen til kugler og opbevar dem i fryser eller køle skab.

søndag den 28. april 2013

Succes!!!! Franske kakao-macarons med hvid chokoladeganasche med lakrids eller gojibær

SÅ LYKKEDES DET!!!! Anden gang er lykkens gang...




Jeg er totalt lykkelig over, at det rent faktisk lykkedes mig at lave ordentlige (perfekte er nok lige at tage munden fuld) macarons. Tænk, at man kan blive så opkørt over en lillebitte småkage altså!

Store Bededag skulle manden og jeg til hans 'lille' fætters konfirmation, og i den forbindelse ville jeg så gerne give hans mor og farmor en lille sød gave. Jeg kastede mig derfor ud i macaron-eventyret endnu en gang, og heldigvis blev det en succes denne gang. Jeg valgte at lave to slags ganascher bare fordi, jeg havde lyst. Man kan sagtens lave en enkelt og så bare fordoble smagsgiveren eller vælge en helt anden. Jeg kunne forestille mig, at saltkaramel vil være glimrende. Eller evt. bare nutella, hvis man er til den slags.

Jeg er derfor klar til at komme med en opskrift! Desværre er det en som jeg har nedfældet på en lap papir på et tidspunkt, så jeg aner ikke, hvem opskriften 'tilhører'. Hvem du så end er - den er din!!! Jeg låner bare. Ganaschen er dog ren Stine-kreation. ;-)

Kakao-macarons med ganasche af hvid chokolade og lakrids eller gojibær

Ingredienser:

Kager:

200 g flormelis
112 g mandler
35 g sukker - jeg brugte faktisk økologisk rørsukker
3 æggehvider, stuetemperatur
2 spsk rigtig kakao 


Ganasche:



200 g hvid chokolade
1,5 tsk lakridspulver
1 håndfuld tørrede gojibær



1) Bland mandler og flormelis med hinanden og kør det til et fint mel i en foodprocesser eller lignende. Sigt melet og kør evt. rester en gang til.



2) Hvis du bruger æggehvider, som ikke har modnet mindst 24 timer i køleskab, så zap dem lige 15 sek i mikroovnen. Pas på, de ikke stivner. Det er altså vigtigt, at de er ved stuetemperatur, og enten har været slået ud allerede dagen før eller lige får den korte tur i mikroen.

3) Pisk æggehviderne til de danner bløde toppe. Tilsæt gradvist sukkeret og pisk, indtil æggehviderne er sås stive, at man kan vende skålen 180 grader uden, de falder ud.



4) Tilsæt 1/3 af mandel-flormelisblandingen og venden den grundigt i. Tilsæt resten og vend forsigtigt rundt, indtil blandingen er jævn. Det er bedre at blande for meget end for lidt.

5) Overfør blandingen til en sprøjtepose (ja, min er en gulerodsslikpose fra Tiger - den virker!) og sprøjt kager på ca. 3 cm i diameter ud på bagplader beklædt med bagepapir. Husk god afstand mellem skallerne.



6) Bank pladerne hårdt i  bordet et par gange, så eventuelle luftbobler frigives, og lad dem hvile mindst 1 time. Det forhindrer overfladen i at krakelere.



7) Bag i en forvarmet ovn. Her skal lidt trial-and-error til, men mine skal have 11-13 min ved 175 grader.

8) Overfør til rist og køl af.




9) Når kagerne er kølet af smeltes halvdelen af chokoladen over vandbad eller i mikroovn. Gojibærene tilsættes, og halvdelen af macarons får denne ganasche. Herefter smeltes resten af chokoladen, og lakridspulveret tilsættes (smag til så den ønskede styrke opnås) og røres godt rundt. Resten af kagerne får denne ganasche. Lad det hele stivne og spis så!








Se forresten hvad der kom ind af døren til mig forleden! 




Jeg fik 12 i min sidste eksamen og besluttede derfor at forkæle mig selv med disse to bøger fra en af mine yndlingskokke Yotam Ottolenghi. Jeg har allerede bogmærket flere opskrifter, som jeg glæder mig til at give mig i kast med. Mon ikke der kommer en enkelt eller to op på blokken.

Indholdsfortegnelse fra 'Plenty'

Forresten er der nu kun 5 eksamener (hvis alt går vel i morgen så kun 4!!!) til jeg kan kalde mig færdig dyrlæge. Hold op det er både skræmmende og fantstisk.

søndag den 21. april 2013

Hvordan man ikke laver french macarons... Eller historien om hvordan jeg lærte min ovn at kende.



Jeg har længe ønsket at lave macarons. Disse små kager smager simpelthen bare fuldstændig fantastisk og tiltaler bestemt også mit ultrapigede jeg med deres nuttethed. Ja, jeg kaldte lige en kage for nuttet!

Jeg har læst så utroligt meget om, hvor svære disse småkager er at lave. Om tårer, sved og nederlag på nederlag. Ikke så underligt at jeg har udskudt at lave dem i evigheder.

Forleden havde en gammel bekendt rund fødselsdag. Vi er med tiden drevet noget fra hinanden, men samtidig betyder personen utroligt meget for mig, og det ville jeg så gerne vise. Da jeg ikke ligefrem kan prale af en gigantonormisk indkomst til at købe et eller andet smart, besluttede jeg mig endelig for at lave macarons.



Tilføj billedtekst

FAILURE!!!!! 

De blev bestemt ikke de smukke, elegante kager, jeg havde håbet på. De smagte skønt og havde faktisk den ønskede sejhed og sprøde skal. Og så smagte de virkelig godt! Jeg havde valgt at lave vanille-macarons med ganache af hvid choklade og salmiak. Det kan virkelig godt anbefales som smagskombination.

Selvom mit forsøg ikke ikke blev den vilde succes jeg havde håbet på, lærte jeg nogle virkelig vigtige pointer, som jeg har tænkt at dele med jer her. Så kan det være at I får modet til at forsøge og måske ender op med et perfekt første forsøg.

Jeg giver ikke en decideret opskrift; dem findes der 10000vis af på nettet og jeg vil alligevel prøve med en ny næste gang for at se om det gør en forskel. Jeg skal til konfirmation hos svigerfamilien i næste uge og har i den anledning tænkt mig at prøve at bage en omgang macarons til. hvis de bliver perfekte så kommer der en opskrift!


1. Lektion
Æggehviderne skal være modne

Det vil sige at man slår sine æg ud et par dage før; deler i hvider og blommer og så lader dem stå i køleskab 3 dage. Det gør åbenbart en stor forskel ifht. at de får den ønskede fod.





2. lektion
Man kan sagtens lave sit eget mandelmel.

Jeg afvejede bare hele, usmuttede mandler, blandede dem med halvdelen af flormelisen og kørte dem så i min hakker til et fnt mel. Sigtede dem og blandede dem med resten af flormelisen.






3.Lektion
De hvider skal altså piskes stive; først let stive uden sukker og så helt stive med sukker.

Jeg havde læst mig frem til at den bedste måde at sikre sig, at ens hvider var stive nok var at vende skålen over hovedet. Så det besluttede jeg mig for. Problemet var bare, at de ikke helt ville blive helt fastsidende, så jeg blev en smule utålmodig og det gjorde nok, at de ikke rejste sig helt så pænt. Og blev virkelig svære at afsætte pænt på bagepapiret.


Noget flydende færdig dej


4. Lektion
Køb en ordentlig pipetteringspose

Det gik totalt galt, da jeg skulle afsætte skallerne. Massen var for blød og den almindelige frysepose, jeg brugte, var virkelig svær at styre. Jeg fræser sgu ned og investerer i sådan en så jeg ikke skal kegle sådan rundt igen.





Se punkt 7!!!

5. lektion
Lad småkagerne hvile en time på bordet. Så tørrer de let og skallen krakelerer ikke.

Dette havde jeg heldigvis læst mig frem til. Og se selv - ingen krakelerede skaller.




6. lektion
Hvis hvor meget forskel der er på det ovnen står på og det den reelt varmer. Bag evt. etc par stykker af gangen først indtil du finder den rigtige temp.

Min første hele bradepande blev underbagt. Den anden hele bradepande overbagt. De sidste var endelig perfekte. 190 grader i 10 min, så virker det for mig.

Et studie i farveforskel

YAY - sprød bund.



7. lektion
Øvelse gør mester. So keep trying.

Jeg er hooked og skal nok finde ud af at få dem lavet ordentligt på et tidspunkt. Selvom de ikke var smukke så var smagen rigtig god. ;-)







torsdag den 28. marts 2013

Bløde zucchini-spelt cookies med mørk chokolade og nødder



Min søster var på besøg i går...

Jeg har slet ikke set hende i alt, alt, alt for lang tid - ihvertfald to uger. men nu var Manden draget til Falster og påsken faldet over os, så nu skulle det være.

Foruden den aftensmad, som kommer i et senere indlæg, lavede jeg også disse cookies. Det var et totalt eksperiment, som jeg faktisk synes blev rigtig godt. Jeg kan endda bilde mig ind, at de er nogenlunde sunde disse kager. Jeg lehede lidt med banan og æblemos for at reducere sukker og fedtstof. Hvis man ikke gider den leg, kan man bare smide ca. 180 g smør i og øge sukkeret med ca. ½ dl vil jeg tro. Det er op til en selv. Ved at komme 1 spsk chiafrø i kan man også udelade ægget og gøre disse cookies totalt veganske. Æblemos kan man lave selv ved at koge æbler og blende dem eller købe den. Men køb nu en uden sukker!

Der er altså lagt op til fri leg - også med fyldet. ;-) Brug rosiner, lys chokolade eller hvad du nu lige elsker i disse kager. Jeg tilsatte salmiakpulver til den sidste halvdel af dejen bare fordi jeg kunne. Og det var godt.

Min søster spiste 4 cookies på trods af, at vi lige havde spist aftensmad. Så gode synes hun, de var!



ca. 24 stykker

Ingredienser:

2 dl speltmel
2 dl alm. mel
1,5 dl ruggryn
1 overmoden banan
90 g hjemmelavet æblemos
50 g smeltet kokosolie
2 dl rørsukker
1 æg eller 1 spsk chiafrø i 2 spsk vand
1 medium zucchini, revet
1 tsk vanille
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
1/4 tsk natron

100 g hakket mørk chokolade (72%)
50 g hasselnødder
1 tsk salmiak

1) Bland mel, ruggryn, sukker, bagepulver, salt, natron, og vanille i en skål.

2) Mos bananen og rør den sammmen med den smeltede kokosolie og æblemosen. Tilsæt den revede zucchini



3) Kom ovenstående blanding over i melblandingen. Tilsæt æg/chiafrø og bland rundt



4) Tilsæt nødder og den hakkede chokolade. Afsæt halvdelen af dejen på en bageplade; brug ca. 1 spsk til hver småkage.

5) Bland salmiakpulveret i den sidste halvdel af dejen og lav resten af småkagerne



6) Bages ca. 10-12 min ved 200 grader. Afkøl på bagerist.

7) Gem for eventuelle småsøskende!!!!



mandag den 25. marts 2013

'Raw' cookie-snacks

Så blev Amedei - Toscano Black brugt.... Til cookies!!!









Altså, hvis man skal være fuldstændig regelret så er disse småkager overhovedet ikke 'raw'. Ubagte er måske et bedre udtrykt. Jeg bruger nemlig både, kogte kidneybønner, ristede solsikker og mandler og ikke-rå chokolade. Det er så fy-ha-skamme, hvis man er totalt raw-fooder.

Jeg skal være årlig at indrømme, at det der raw-food er noget af en joke i min vennekreds (som tæller indtil flere fødevare-studerende). Hvad er det lige, folk regner med at 42,1 grad gør ved maden, som ikke allerede sker, når vi kommer den ned i pH 1,8 i maven?? Og for slet ikke at tale om at føde skal være nedbrudt for overhovedet at kunne optages over tyndtarmen. Kroppen bruger byggesten i maden til at opbygge egne proteiner og enzymer - den stjæler dem sgutte direkte fra maden. Det er lidt ligesom Paleo (seriøst, hvem vil leve som en i stenalderen - de blev 30 år!!!) og Lene Hansson (don't even get me started). 





Men, men, men - det gode ved de her ting er at 1) nogle mennesker bliver faktisk noget sundere af at komme på disse kure og 2) mange af dem indeholder faktisk enormt lækre opskrifter.

Jeg har snuset lidt rundt på nettet og gik så til sidst i køkkenet for at lave min egen udgave, De er ret let at lave dem til ægte raw. Erstat kidneybønner med banan, lad være med at riste nødderne og brug rå chokolade og sukker. Bum færdig. 

Tonkabønner kan erstattes af ½ tsk. vanille. Udblød den tørrede frugt i nogle timer, hvis ikke den er rigtig godt blød. Jeg fik ca. 25 stk - og nogle case-fatalities undervejs. ;-)



Ingredienser:

100 g kogte hvide kidneybønner
120 g blødt tørret frugt  (Jeg brugte dadler og abrikoser)
1 lille banan
1 dl solsikkekerner
½ dl mandler
1 lille revet tonkabønne
1 dl rørsukker
2 dl ruggryn - eller havregryn
lidt salt 
50 g god mørk chokolade

10 g kakao

1) Blend banan, tørret frugt, kidneybønner, 1 dl ruggryn og solsikkekerner til en fin masse.



2) Tilsæt mandler og resten af ruggrynene og blend kort, så der stadig er noget tekstur. Tilsæt evt. lidt vand

3) Rør sukker, salt, tonkabønne og hakket chokolade i. Hvis massen er meget blød kommes den på køl.


4) Form halvdelen af dejen til valnøddestore kugler.

5) Rør kakao ud i resten af dejen og form den til kugler også.

6) Opbevares på køl i en 3 dages tid eller i fryser.