Viser opslag med etiketten Wien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Wien. Vis alle opslag

torsdag den 25. april 2013

Wien - en medley

Jeg vil lige lave en lille opsamling på de sidste ting, som vi spiste og oplevede i Wien. Stederne er bestemt værd at besøge men der er ikke nok gods i dem til at de får deres eget indlæg:

Julius Meinl er et gourmet supermarked som ligger i en sidegade til gågaden. Det er kæmpestort - flere etager og har mad fra hele verden. Det minder i stilen ret meget om KaDeWe i Berlin.







Supermarkedet skilter vha af små flag, hvilket land den pågældende vare kommer fra. Moar og jeg snusede rundt, men det er altså sindssygt dyrt at købe ind her! Så ingen madindkøb herfra; der blev jeg sgu for nærig.



Jeg har ladet mig fortælle at deres take-away sandwich/snackbar i forhallen virkelig skulle være værd at besøge, men det nåede vi ikke.



BonBons Anzinger er en rigtig hyggelig lille butik med virkelig meget chokolade proppet ind på utrolig lidt plads. Det ligger lige overfor Albertina, så det er oplagt lige at smutte derind efter man har fået proppet hovedet med kultur. Men det er ikke turen værd kun for at shoppe chokolade.



Jeg købte en omgang Mozartkugler - de var på tilbud. ;-)



Zum schwartzen Kameel er en temmelig berømt og helt sindssygt dyr café, som vi faktisk kom forbi helt tilfældigt. Der er både tilknyttet en lille kage-forretning, en slagterbutik og en delikatesse. Så der skulle være rig mulighed til at få bankkontoen til at svinde lidt.








Moar og jeg købte disse to mini-kager og delte i solskinnet på vores sidste dag. De var virkelig lækre, så hvis man skal vælge mellem alle de gode sager, de har, kan disse her ihvertfald anbefales. Så føles det næsten, som om man sidder inde på selve caféen. Jeg kan desværre ikke huske deres præcise indhold længere, men chokolade var ihvertfald en bestanddel!



Ellers er Wien altså en fantastisk arkitektonisk by, hvor bare det at vandre i gaderne kan få mange timer til at passere. Vi lejede cykler, men der er altså et noget indviklet cykelstisystem ,som tog os noget tid at hiite ud af. Godt billisterne var tålmodige med os.

Af kulturelle ting kan anbefales Albertina, Naturhistorisk Museum, Leopold Museum, Sigmund Freuds Hus og Mozarts Hus, samt Stephansdom og kirken på Karlsplatz. Mor og jeg elsker begge klassisk, så en tur i operaen og se ´Rigoletto´ var bare en kæmpe oplevelse. Generelt er der faktisk klassisk musik hver eneste aften, hvilket virkelig er fedt, når man er musiknørd.

Jeg håber, at de her indlæg måske kan give lidt rejseinspiration -jeg skal helt sikker tilbage til Wien. Om ikke andet så for kage!



tirsdag den 23. april 2013

Asiatisk i Wien

Moar og jeg nåede at spise asiatisk to gange i Wien; både første aften og til vores sidste frokost i byen.

Den første restaurant hed Wok and more og lå lige ved Karlsplatz, hvor vi skulle til koncert første aften -en virkelig fantastisk og MEGET kold oplevelse forresten. Restauranten virker meget turistet umiddelbart og har også den der typiske buffet, som desværre er lidt et faresignal herhjemme, synes jeg. Grunden til, at vi gik herind, var, at der faktisk sad virkelig mange østrigere herinde, og menuen lød også ganske ok. Vi gik selvfølgelig a la carte. ;-P

Vi startede med at dele en omgang vegetariske dumplings - jeg glemte bare at tage et billede før vi havde spist to af dem. De var virkelig gode og overraskende nok ikke specielt fedtede. Chilisovsen var den typiske, lidt kedelige indkøbte.



Mor fik Peking-and. En virkelig stor portion, som hun overhovedet ikke havde en chance for at færdiggøre. I følge hende var den faktisk rigtig god. Og hun har altså spist Peking-and flere gange i Beijing. Så det er da ros.


Der var selvfølgelig de traditionelle pandekager til. Jeg bad om at få en portion til min mad også - intet problem overhovedet. Der var 4 pandekager til hver, hvilket var en fin omgang, synes jeg.




Jeg fik lynstegt tofu og grøntsager. Det var virkelig godt. Grøntsagerne var rygende varme og sprøde og tofuen velsmagende. Alt i alt faktisk en udmærket oplevelse, når man tager vores noget skeptiske indstilling til hele scenariet i betragtning. Man skal ikke altid skue hunden på hårene.



Den anden restaurant, Akakiko viste sig at være en kæde. De må dog virkelig godt åbne en filial her på Amager for for helvede, hvor smagte det altså godt! Kokkene stod midt i det rigtig lyse og fine lokale og lavede maden helt fra bundet. Det er altså virkelig betryggende, at man kan se dem lave sin sushi, wok, etc ved bestilling. Det giver også en god atmosfære at høre maden stege uden, at det bliver til decideret larm.


Mens vi studerede det temmelig store menukort bestilte vi lige et par vegetariske dumplings. Vi kunne godt have sparet os for vores mad var mere end rigeligt, men de smagte virkelig godt, og saucen var hjemmelavet og så velsmagende.


Vi besluttede os begge to for en bentoboks. Jeg med makiruller og mor med teriyakilaks. Dertil kom først en misosuppe.


 Således så mors bento ud - vel at mærke til 10 euro for hele molevitten. I følge mor smagte alting bare helt fantastisk. Portionen var slevfølgelig alt, alt for stor, men vi smovsede begge løs.

Min maki-bento så således ud. Der kom også et par stykker teriyakilaks til. Jeg elsker, elsker elsker teriyaki, og laksen her var bare fløjlsblød og faldt fra hinanden i lækre stykker. De sorte ris var tilpas krydrede og absorberede saucen rigtig godt. Makierne var ret simple men veltillavede og dejligt friske. Salaten var prikken over i'et. Generelt var jeg bare totalt begejstret.


Det var ret tydeligt at mange af dem, som arbejder i indre Wien får mad, derfra, for i de 45 minutter vi var der, var der virkelig run på. Alt fra slipsemænd og -damer til teenagere på shopping kom forbi. Der var et godt flow, og maden kom hurtigt, selvom de havde travlt. I alt betalte vi ca. 25 euro for ovenstående plus et glas vin og en cola. Det er vist mere en rimeligt.

fredag den 19. april 2013

To eller egentlig fire gange kage

To af de steder, vi absolut og fuldstændig nødvendigvis skulle ind og spise kage på, var Demel og Gerstner. Begge steder er meget berømte og ligger inde i midten af Wien hhv. på og lige ved hovedgågaden.



Hos Demel fik vi en Esterhazykage og en Annatort, som begge var virkelig godt lavede. Der ligger virkelig håndværk bagved; det mærker man straks




Esterhazy består af en smørcreme mellem en slags mandelkage og så med glasur over. Den er lige præcis så sød, som den lyder, men når man er to om at dele, går det.



Annatort er en slags nougat-chokoladekage, som både mor og jeg synes var lidt tung i det. Den var ret nutella-agtig, så hvis man er til den slags, vil man med garanti elske denne kage. Udvalget er dog kæmpestort derinde, men i sammenligning med nogle af de andre kager vi prøvede, var jeg lidt skuffet. Måske valgte vi bare uheldigt, men jeg synes, at kagerne var meget tunge og søde. De var helt sikkert enormt smukke og fantastisk lavede, men jeg manglede bare lidt wow-faktor. Til gengæld var lokalet helt fantastisk hyggeligt og meget smukt.


Uhhh, alle de valgmuligheder!!!

Udover konditori hører der også en lille butik med massere af chokolade med. Dyrt men med garanti skønt - jeg havde dog købt nok chokolade, syntes jeg. Og så var det sgutte særlig studentervenlige priser!

En kilopris på 900 dkr anyone???




Sachertort ala Demel

Gerstner var faktisk det første konditori, hvor vi fik kage inde. Her fik vi en gulerodskage og en trøffeltort. Begge dele var rigtig lækre og mættede godt uden, at man blev helt kvalm. Lokalet var til gengæld skrækkeligt; man sad rigtig tæt, og det larmede virkelig meget.








Sidste dag vi var i Wien, købte jeg lige denne macaron med chokolade derinde. Ihhh, jeg elsker macarons.


onsdag den 17. april 2013

Naschmarkt... og to gange frokost



Naschmarkt er en institution i Wien og et absolut must-see for folk , som elsker mad. Markedet er åbent fredag-lørdag året rundt og består af en masse faste boder og restauranter, samt et loppemarked, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord. Lige fra nødder over kanin til diverse fisk og Marillensnaps til billige solbriller og paraplyer. Ja, ja... Mor og jeg var her to gange for at spise frokost, og en gang for at købe ind til picnic-aftensmad, før vi skulle i operaen og se Rigoletto. Der var heldigvis og så tid til at snuse lidt rundt og til lige at shoppe en smule chokolade til manden derhjemme - og mig selvfølgelig. ;-) Butikken ligger lige først på den andel del af Naschmarkt; efter broen og solgte kun økologisk chokolade, samt frozen yoghurt, samt kage. Jeg nåede desværre ikke at prøvesmage de sidstnævnte, men lækkert så det ud.







Priserne på fødevarer er generelt lidt under niveauet i Dk, men vi provianterede som sådan ikke noget hjem til. Det fede er, at markedet har mange etniske, økologiske og biodynamiske forretninger, hvor man kan finde specialting ret let. Hvis jeg både i Wien ville jeg nok komme her (og på Bauernmark i Freyung) ret ofte. Det eneste minus er, at sælgerne er VIRKELIG pågående, og når kl. er 17, og jeg er småtræt efter mange kilometer på cykel, så orker jeg virker ikke at blive skreget af og hevet i. Det gør mig mere stresset end interesseret i at købe. Det var nok også derfor vi endte uden de store indkøb.

Men nyd ihvertfald billederne herfra:


alle slags marmelader i verden, tror jeg

Eventuelt mit nye hjem








Flere forskellige slags hummus end jeg troede muligt



Vores picnic aftensmad:


Ja vindruerne er altså fra supermarked

Minigræskar og skalotteløg med ost i


Morbier og en slags gedeost


Som skrevet spiste vi frokost herinde to dage. Det ene sted kan jeg ikke huske, hvad hedder, men vi fik denne virkeligt gode tapas, samt salat og sad rigtig og nød solskinnet imens.


Her fik vi også godt brød

Mums, mums

Jeg elsker feta, men kunne af underlige årsager ikke lide denne ost


Det andet sted hed Neni., og her tror jeg faktisk, at vi fik et af de bedste måltider på hele turen! Vi bestilte en omgang israelsk morgenmad og en mezze med falafel til deling. Dertil kom to hjemmebagte pitabrød, som bare var helt fuldstændig fantastiske. Jeg ville gerne have opskriften for nøj, hvor var de bare gode. Bløde men lidt seje i det og så smålune.




'Morgenmaden' bestod af en omgang røræg, labane med krydderolie og en israelsk salat. Det var virkelig lækkert.




Mezze'en var med hummus, en slags 'pickels'kål, falafel, yoghurt med tahin og så også den samme salat, som ovenstående. Lækkert, sundt og meget mættende - jeg var først klar til at spise igen 6 timer senere, hvilket aldrig sker for mig. Det kan ihvertfald anbefales at spise her, men lige meget hvad, så tvivler jeg på, at man går sulten fra Naschmarkt! Så er det ihvertfald selvforskyldte plager..