onsdag den 19. juni 2013

Sommerferie!!!! Og pastapesto med ristet zucchini

Det her ventede på mig efter en rigtig hård læsedag! Tak, skat!
(Ignorer mor - jeg er bestemt ikke gravid!)


Så er min allersidste store eksamen på dyrlægestudiet overstået! Den sidste måned har været den vildeste træningslejr, og specielt de allersidste 14 dage var rimeligt hårde. Men jeg overlevede, og sørme om ikke jeg kom hjem med et 12-tal! Men nu er det slut og der mangler kun et speciale og et ophold på klinik til jeg skal kaldes Dr. Hansen. Ret vildt at tænke på.

Jeg er jo rimelig langt bagefter med indlæggene her på bloggen; jeg har simpelthen ikke haft tid og overskud i mine dage til hverken de store køkkenudfoldelser eller skriblerier. Jeg har dog lidt i ærmet, og så snart jeg kommer tilbage til mit køkken fra BornØ, så skal jeg ihvertfald til at lave mad igen.

Forleden fik jeg dog virkelig lyst til pasta med pesto, så her kommer en opskrift på min udgave af denne klassiske ret. Den er til to personer.



Pastapesto med ristet zucchini.

Ingredienser

1 rødløg
1 stor zucchini eller to mellemstore
1 spsk pesto
200 g hytteost
150 g fuldkornspasta
en lille håndfuld basilikum
et par cherrytomater
1 spsk tørret ramsløg
salt og peber
olie




1) Zucchini og løg skæres i små stykker, samtidig med at en pande varmes rigtig godt op. Der tilsættes lidt olie (jeg bruger altid det overskydende i toppen af pestoen) og rødløg og zucchini steges ved høj varme under hyppigt omrøring. Det må gerne blive grillet. Tilsæt ramsløg til slut.



2) Kog pastaen efter anvisningen på posen



3) Rør hytteosten med pesto, basilikum, salt og peber



4) Fordel pastaen på to tallerkener og kom zucchiniblandingen ved. Fordel hytteost ovenpå og slut af med tomaterne.



Det her er helt sikkert en ret, som bliver et fast indslag. Hurtig, billig og let at lave. Sørg dog for at bruge gode råvarer, når det virkelig er dem, som bærer smagen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar