Andre mennesker laver mad... TAK!!!

I denne vilde eksamenstid er det godt man har gode venner og familie, som kan fodre på en.

Jeg vil derfor bare vil blære mig med de fantastiske ting, jeg har fået serveret på det sidste. Som sagt laver jeg slet ikke mad i øjeblikket, men jeg skal lave kage til min fødselsdag, så love,r at der kommer en opskrift op snart.

Min søde søster tog mig med på B'India i Lyngby. Vi delte to tallerkener, og den søde mand bag disken havde allerede anrettet dem for os, så vi ikke skulle bøvle med det. Service, ja!

Svampe-curry'en var helt vildt god og vores begges favorit, mens paneer i fladbrød faktisk ikke sagde os så meget. Men en anbefaling klart, hvis du befinder dig i Lyngby. Som en bonus er maden ret billig i forhold til mange andre steder der i byen.

Vi havde frokostgæst

Min dejlige kæreste lavede denne skønne lasagne med grønne linser og gulerødder for leden. Tak, skat.

Jeg var også inviteret til aftensmad hos min søde kollega, som diskede op med vegetarburgere, rodfrugtfritter, hjemmelavet aioli og sund is af blendet banan og ananas. Jeg har aldrig været så mæt og vågnet op med så meget residualhvidløgssmag i munden. Det var skønt!

Café N -revisited.

Så kom jeg endelig tilbage til Café N. Det grøntfoder-venlige sted i Blågårdsgade på Nørrebro, som efterlod både min søster og jeg med massere af velbehag og en bitter bismag i munden sidst.

Denne gang havde vi slæbt min moar med, da vi alle tre alligevel skulle i Operaen og se Tannhäuser senere (FANTASTISK).

Jeg var ret spændt på, hvad der ville blive disket op med denne gang... Og hvor lang tid det ville tage. Vi ankom kl. 12.30 og fik plads udenfor i solen. Det var super skønt vejr og allerede 10 minutter efter vi havde bestilt stod denne prægtige tallerken foran mig:

Alt var som sidst rigtig lækkert. Og denne gang med en kæmpe portion af den vanillecreme jeg var så vil med sidst. Alt i alt rigtig positivt, så nu tør jeg med sikkerhed komme tilbage hertil,

Min moar fik forresten denne 'Café N'-tallerken. Nøj, det så godt ud. Til 79 kr. skal jeg helt sikkert prøve den en gang.

Som en lille bihistorie kan jeg forresten berette at pga Distortion kom vi for sent i Operaen. Jeg bor på Amagerbro og vi tog hjemme fra kl. 17 og var der først 18.45; et kvarter efter forestillingen begyndte. Der kom hverken busser og da vi endelig fik prejet en taxa kom vi kun halvvejs. Vi måtte løbe de sidste to km, hvilket ikke er fedt i 'LBD' og høje hæle. Stakkels min søs og moar..

Asiatisk i Wien

Moar og jeg nåede at spise asiatisk to gange i Wien; både første aften og til vores sidste frokost i byen.

Den første restaurant hed Wok and more og lå lige ved Karlsplatz, hvor vi skulle til koncert første aften -en virkelig fantastisk og MEGET kold oplevelse forresten. Restauranten virker meget turistet umiddelbart og har også den der typiske buffet, som desværre er lidt et faresignal herhjemme, synes jeg. Grunden til, at vi gik herind, var, at der faktisk sad virkelig mange østrigere herinde, og menuen lød også ganske ok. Vi gik selvfølgelig a la carte. ;-P

Vi startede med at dele en omgang vegetariske dumplings - jeg glemte bare at tage et billede før vi havde spist to af dem. De var virkelig gode og overraskende nok ikke specielt fedtede. Chilisovsen var den typiske, lidt kedelige indkøbte.

Mor fik Peking-and. En virkelig stor portion, som hun overhovedet ikke havde en chance for at færdiggøre. I følge hende var den faktisk rigtig god. Og hun har altså spist Peking-and flere gange i Beijing. Så det er da ros.

Der var selvfølgelig de traditionelle pandekager til. Jeg bad om at få en portion til min mad også - intet problem overhovedet. Der var 4 pandekager til hver, hvilket var en fin omgang, synes jeg.

Jeg fik lynstegt tofu og grøntsager. Det var virkelig godt. Grøntsagerne var rygende varme og sprøde og tofuen velsmagende. Alt i alt faktisk en udmærket oplevelse, når man tager vores noget skeptiske indstilling til hele scenariet i betragtning. Man skal ikke altid skue hunden på hårene.

Den anden restaurant, Akakiko viste sig at være en kæde. De må dog virkelig godt åbne en filial her på Amager for for helvede, hvor smagte det altså godt! Kokkene stod midt i det rigtig lyse og fine lokale og lavede maden helt fra bundet. Det er altså virkelig betryggende, at man kan se dem lave sin sushi, wok, etc ved bestilling. Det giver også en god atmosfære at høre maden stege uden, at det bliver til decideret larm.

Mens vi studerede det temmelig store menukort bestilte vi lige et par vegetariske dumplings. Vi kunne godt have sparet os for vores mad var mere end rigeligt, men de smagte virkelig godt, og saucen var hjemmelavet og så velsmagende.

Vi besluttede os begge to for en bentoboks. Jeg med makiruller og mor med teriyakilaks. Dertil kom først en misosuppe.

 Således så mors bento ud - vel at mærke til 10 euro for hele molevitten. I følge mor smagte alting bare helt fantastisk. Portionen var slevfølgelig alt, alt for stor, men vi smovsede begge løs.

Min maki-bento så således ud. Der kom også et par stykker teriyakilaks til. Jeg elsker, elsker elsker teriyaki, og laksen her var bare fløjlsblød og faldt fra hinanden i lækre stykker. De sorte ris var tilpas krydrede og absorberede saucen rigtig godt. Makierne var ret simple men veltillavede og dejligt friske. Salaten var prikken over i'et. Generelt var jeg bare totalt begejstret.

Det var ret tydeligt at mange af dem, som arbejder i indre Wien får mad, derfra, for i de 45 minutter vi var der, var der virkelig run på. Alt fra slipsemænd og -damer til teenagere på shopping kom forbi. Der var et godt flow, og maden kom hurtigt, selvom de havde travlt. I alt betalte vi ca. 25 euro for ovenstående plus et glas vin og en cola. Det er vist mere en rimeligt.

Naschmarkt... og to gange frokost

Naschmarkt er en institution i Wien og et absolut must-see for folk , som elsker mad. Markedet er åbent fredag-lørdag året rundt og består af en masse faste boder og restauranter, samt et loppemarked, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord. Lige fra nødder over kanin til diverse fisk og Marillensnaps til billige solbriller og paraplyer. Ja, ja... Mor og jeg var her to gange for at spise frokost, og en gang for at købe ind til picnic-aftensmad, før vi skulle i operaen og se Rigoletto. Der var heldigvis og så tid til at snuse lidt rundt og til lige at shoppe en smule chokolade til manden derhjemme - og mig selvfølgelig. ;-) Butikken ligger lige først på den andel del af Naschmarkt; efter broen og solgte kun økologisk chokolade, samt frozen yoghurt, samt kage. Jeg nåede desværre ikke at prøvesmage de sidstnævnte, men lækkert så det ud.

Priserne på fødevarer er generelt lidt under niveauet i Dk, men vi provianterede som sådan ikke noget hjem til. Det fede er, at markedet har mange etniske, økologiske og biodynamiske forretninger, hvor man kan finde specialting ret let. Hvis jeg både i Wien ville jeg nok komme her (og på Bauernmark i Freyung) ret ofte. Det eneste minus er, at sælgerne er VIRKELIG pågående, og når kl. er 17, og jeg er småtræt efter mange kilometer på cykel, så orker jeg virker ikke at blive skreget af og hevet i. Det gør mig mere stresset end interesseret i at købe. Det var nok også derfor vi endte uden de store indkøb.

Men nyd ihvertfald billederne herfra:

alle slags marmelader i verden, tror jeg

Eventuelt mit nye hjem

Flere forskellige slags hummus end jeg troede muligt

Vores picnic aftensmad:

Ja vindruerne er altså fra supermarked

Minigræskar og skalotteløg med ost i

Morbier og en slags gedeost

Som skrevet spiste vi frokost herinde to dage. Det ene sted kan jeg ikke huske, hvad hedder, men vi fik denne virkeligt gode tapas, samt salat og sad rigtig og nød solskinnet imens.

Her fik vi også godt brød

Mums, mums

Jeg elsker feta, men kunne af underlige årsager ikke lide denne ost

Det andet sted hed Neni., og her tror jeg faktisk, at vi fik et af de bedste måltider på hele turen! Vi bestilte en omgang israelsk morgenmad og en mezze med falafel til deling. Dertil kom to hjemmebagte pitabrød, som bare var helt fuldstændig fantastiske. Jeg ville gerne have opskriften for nøj, hvor var de bare gode. Bløde men lidt seje i det og så smålune.

'Morgenmaden' bestod af en omgang røræg, labane med krydderolie og en israelsk salat. Det var virkelig lækkert.

Mezze'en var med hummus, en slags 'pickels'kål, falafel, yoghurt med tahin og så også den samme salat, som ovenstående. Lækkert, sundt og meget mættende - jeg var først klar til at spise igen 6 timer senere, hvilket aldrig sker for mig. Det kan ihvertfald anbefales at spise her, men lige meget hvad, så tvivler jeg på, at man går sulten fra Naschmarkt! Så er det ihvertfald selvforskyldte plager..

Bodega Espanola y Vinoteca i Wien.

En af de fantastiske ting ved at rejse med min moar er, at vi altid deler mad. Det er jeg ret sikker på bliver temmelig tydeligt over de næste par indlæg her på bloggen. Både hun og jeg er til at prøve mange små retter af, så vi får smagt mest muligt. Selv om min moar ikke er vegetar (hvilket jeg strengt taget heller ikke er, da 0,1% af mine måltider indeholder fisk), elsker hun vegetarisk mad og er let at overtale til nærmest kun at spise dette. På hele turen til Wien tror jeg hun fik 1 sandwich med kød, 1 tapas med fisk og så en teriyaki-laks. Ikke ligefrem den store carnivore. ;-)

Vinkælder lige ved vores bord

I det østrigske gourmetblad Falstaff, som lå på hotellet, læste jeg ved en tilfældighed om Bodega Espanyola y Vinoteca, som havde fået rigtig gode anmeldelser. Jeg havde faktisk lavet en liste hjemmefra med forskellige vegetariske restauranter i Wien, men i et øjebliks distræthed glemte jeg den selvfølgelig derhjemme! Flot frk. Hansen. Jeg kiggede altså i dette blad, og mor og jeg blev enige om at gå hen og kigge om, der var noget vegetarisk, da restauranten lå lige rundt om hjørnet fra vore hotel. Det var der heldigvis, og vi kom igen om aftenen.

Skinker i loftet

Som allerede skrevet havde vi besluttet os for at gå tapas-vejen, så vi bestilte en vegetarisk tapas, en grøn salat, oliventapernade og så en ostetallerken til deling. Jeg fik vand og mor fik rødvin. Vi bestilte også et ekstra stykke brød, for det fik man ikke med. Det viste sig at være af industri'kvalitet', hvilket faktisk var generelt for restauranterne i Wien. Deres bagere har sindssygt lækkert brød, men det har altså ikke bredt sig til madstederne - ærgerligt!!

Selve restauranten ligger nede i en rigtig hyggelig kælder, som virkelig er flot og autentisk dekoreret. Det er ejerne selv og en enkelt tjener, som er på gulvet, og så står konen ene og alene i køkkenet. Derfor var der også lidt ventetid, men ikke som sådan noget af betydning. Vi nød atmosfæren i rummet og hyggesnakkede også med ejeren. Så kom maden:

Vores tapastallerken bestod af kartoffel-kroketter, aioli, stegte svampe, gorgonzola-kroketter, stegt gedeost, stegte røde pebre og artiskokker. Det var helt fantastisk! Jeg kan normalt slet ikke lide blåskimmel-ost, men her passede gorgonzolaen bare så godt ind. De stegte svampe var nogle af de bedste, jeg længe har fået, og jeg måtte næsten slås med min moar om aiolien.

Selve salaten var god og med tilpas meget dressing, og tapernaden var frisk og smagfyldt.

På ostetallerkenen var der en blåskimmel, som jeg trygt overlod til hende, som værdsatte den mere end jeg (og jeg prøvesmagte den faktisk). De tre resterende oste var ihvertfald en Manchego og så en ko- og en fåreost, som jeg desværre har glemt, hvad hed. De var lækre og lige under stuetemperatur, som jeg synes, ost gør sig bedst ved. Dejlig afslutning på maden. Jeg mener, vi gav 44 euro for maden, samt to glas vin. Ikke dyrt og heller ikke billigt.

Alt i alt en dejlig aften og en restaurant, som godt kan anbefales. Desværre er brødet bare alt for trist og så prøvede tjeneren at servere en alm. cola for mig uden at fortælle mig, at de ikke havde ligh som jeg havde bedt om. Den går altså ikke, så må man sgu fortælle, at man har udsolgt! Den blev dog udskiftet uden problemer.

Desværre er lokalet et ryger-lokale, men vi var overhovedet ikke generet af at det. Der var to damer, som røg cerutter, mens vi var der, men det kunne slet ikke lugtes. Betjeningen er super sød og venlig, og maden skøn, så slå endelig et smut forbi.