tirsdag den 14. maj 2013

Kage-overload... Fru Petersens Café på Bornholm



Som lovet kommer her en lille rapportage fra Fru Petersens Café. Det var første gang, jeg var her, men mine forældre og søster har omtalt stedet i rosende vendinger. Jeg melder mig nu i koret af ros.



Konceptet er simpelt. Betalt 105 kr og få fri adgang til kagebord, kaffe, te, kakao og diverse juicer. Spis til du skammer dig eller segner. Det er da til at tage og føle på.


Moar og Farmand og jeg var her efter, vi havde været på tur i Dynddalen og Stavehøl. Kl. var blevet 16 og efter at have droppet at få en is i Gudhjem (pga. tradition mere end fordi isen er noget specielt længere), besluttede vi at drage til Østermarie.



Gården er helt enormt hyggelig, og det er muligt at sidde udendørs. Vi havde hunden med, så det valgte vi selvfølgelig. Hvis vejret ikke er til det, kan man sidde indendør i det mildest talt kitsch-indrettede hus. Jeg var en blanding af forundret, imponeret og lidt skræmt. Jeg havde glemt kamera, så lånte min mors. Desværre gik batteriet ud, så der er lidt begrænset med billeder.




Men nu til essensen af det hele: Kagerne. Jeg er faktisk rimelig kræsen, når det kommer til kage. Jeg skal ikke i nærheden af lagkager (med mindre det lige er La Glacé), gammeldags æblekage, de fleste småkager siger mig ikke så meget (CCC er undtaget) og så videre. Efter at have snuset lidt rundt om kagebordet besluttede jeg mig for, at der faktisk kun var en kage ,jeg ville have. (Og så lige romkugle!) Jeg var desuden heller ikke vildt sulten, så jeg fik lov til kun at få et stykke (og to rumkugler) med ad libitum te til for 65 kr. Tak for det!!



Hjemmebagte boller, hvis man føler for det. Med smør og marmelade selvfølgelig



Jeg valgte denne kage med chokolade og tørret abrikos. Den var virkelig lækker! Jeg mener ,de kaldte den skovturskage; hvorfor står hen i det uvisse. Og lækker det var den: Fugtigt svampet, let i smagen og ikke alt for sød. 
Man skærer forresten selv sit stykke, så kom eventuelt også til at gå lidt over gevind. Mådehold er ikke nødvendigvis min stærke side. ;-)

Efter min rovdrift - jeg sladrer ikke om, hvordan kagen så ud før

Mor og far fik et lidt blandet udvalg: Bl.a. sveskekage, gld. æblekage, jordbærlagkage, hindbærtærte. Jeg smagte hindbærtærten - den var også rigtig god. Næste gang vil jeg komme kl. 11 og så spise frokostkage; så er appetitten nok til hele omgangen.



Caféen serverer desuden også gammeldags frokost til 125 kr. Ikke vegetarvenlig men hvis kagerne er noget at gå ud fra, kan den helt sikkert anbefales.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar