Wien - en medley

Jeg vil lige lave en lille opsamling på de sidste ting, som vi spiste og oplevede i Wien. Stederne er bestemt værd at besøge men der er ikke nok gods i dem til at de får deres eget indlæg:

Julius Meinl er et gourmet supermarked som ligger i en sidegade til gågaden. Det er kæmpestort - flere etager og har mad fra hele verden. Det minder i stilen ret meget om KaDeWe i Berlin.

Supermarkedet skilter vha af små flag, hvilket land den pågældende vare kommer fra. Moar og jeg snusede rundt, men det er altså sindssygt dyrt at købe ind her! Så ingen madindkøb herfra; der blev jeg sgu for nærig.

Jeg har ladet mig fortælle at deres take-away sandwich/snackbar i forhallen virkelig skulle være værd at besøge, men det nåede vi ikke.

BonBons Anzinger er en rigtig hyggelig lille butik med virkelig meget chokolade proppet ind på utrolig lidt plads. Det ligger lige overfor Albertina, så det er oplagt lige at smutte derind efter man har fået proppet hovedet med kultur. Men det er ikke turen værd kun for at shoppe chokolade.

Jeg købte en omgang Mozartkugler - de var på tilbud. ;-)

Zum schwartzen Kameel er en temmelig berømt og helt sindssygt dyr café, som vi faktisk kom forbi helt tilfældigt. Der er både tilknyttet en lille kage-forretning, en slagterbutik og en delikatesse. Så der skulle være rig mulighed til at få bankkontoen til at svinde lidt.

Moar og jeg købte disse to mini-kager og delte i solskinnet på vores sidste dag. De var virkelig lækre, så hvis man skal vælge mellem alle de gode sager, de har, kan disse her ihvertfald anbefales. Så føles det næsten, som om man sidder inde på selve caféen. Jeg kan desværre ikke huske deres præcise indhold længere, men chokolade var ihvertfald en bestanddel!

Ellers er Wien altså en fantastisk arkitektonisk by, hvor bare det at vandre i gaderne kan få mange timer til at passere. Vi lejede cykler, men der er altså et noget indviklet cykelstisystem ,som tog os noget tid at hiite ud af. Godt billisterne var tålmodige med os.

Af kulturelle ting kan anbefales Albertina, Naturhistorisk Museum, Leopold Museum, Sigmund Freuds Hus og Mozarts Hus, samt Stephansdom og kirken på Karlsplatz. Mor og jeg elsker begge klassisk, så en tur i operaen og se ´Rigoletto´ var bare en kæmpe oplevelse. Generelt er der faktisk klassisk musik hver eneste aften, hvilket virkelig er fedt, når man er musiknørd.

Jeg håber, at de her indlæg måske kan give lidt rejseinspiration -jeg skal helt sikker tilbage til Wien. Om ikke andet så for kage!

Asiatisk i Wien

Moar og jeg nåede at spise asiatisk to gange i Wien; både første aften og til vores sidste frokost i byen.

Den første restaurant hed Wok and more og lå lige ved Karlsplatz, hvor vi skulle til koncert første aften -en virkelig fantastisk og MEGET kold oplevelse forresten. Restauranten virker meget turistet umiddelbart og har også den der typiske buffet, som desværre er lidt et faresignal herhjemme, synes jeg. Grunden til, at vi gik herind, var, at der faktisk sad virkelig mange østrigere herinde, og menuen lød også ganske ok. Vi gik selvfølgelig a la carte. ;-P

Vi startede med at dele en omgang vegetariske dumplings - jeg glemte bare at tage et billede før vi havde spist to af dem. De var virkelig gode og overraskende nok ikke specielt fedtede. Chilisovsen var den typiske, lidt kedelige indkøbte.

Mor fik Peking-and. En virkelig stor portion, som hun overhovedet ikke havde en chance for at færdiggøre. I følge hende var den faktisk rigtig god. Og hun har altså spist Peking-and flere gange i Beijing. Så det er da ros.

Der var selvfølgelig de traditionelle pandekager til. Jeg bad om at få en portion til min mad også - intet problem overhovedet. Der var 4 pandekager til hver, hvilket var en fin omgang, synes jeg.

Jeg fik lynstegt tofu og grøntsager. Det var virkelig godt. Grøntsagerne var rygende varme og sprøde og tofuen velsmagende. Alt i alt faktisk en udmærket oplevelse, når man tager vores noget skeptiske indstilling til hele scenariet i betragtning. Man skal ikke altid skue hunden på hårene.

Den anden restaurant, Akakiko viste sig at være en kæde. De må dog virkelig godt åbne en filial her på Amager for for helvede, hvor smagte det altså godt! Kokkene stod midt i det rigtig lyse og fine lokale og lavede maden helt fra bundet. Det er altså virkelig betryggende, at man kan se dem lave sin sushi, wok, etc ved bestilling. Det giver også en god atmosfære at høre maden stege uden, at det bliver til decideret larm.

Mens vi studerede det temmelig store menukort bestilte vi lige et par vegetariske dumplings. Vi kunne godt have sparet os for vores mad var mere end rigeligt, men de smagte virkelig godt, og saucen var hjemmelavet og så velsmagende.

Vi besluttede os begge to for en bentoboks. Jeg med makiruller og mor med teriyakilaks. Dertil kom først en misosuppe.

 Således så mors bento ud - vel at mærke til 10 euro for hele molevitten. I følge mor smagte alting bare helt fantastisk. Portionen var slevfølgelig alt, alt for stor, men vi smovsede begge løs.

Min maki-bento så således ud. Der kom også et par stykker teriyakilaks til. Jeg elsker, elsker elsker teriyaki, og laksen her var bare fløjlsblød og faldt fra hinanden i lækre stykker. De sorte ris var tilpas krydrede og absorberede saucen rigtig godt. Makierne var ret simple men veltillavede og dejligt friske. Salaten var prikken over i'et. Generelt var jeg bare totalt begejstret.

Det var ret tydeligt at mange af dem, som arbejder i indre Wien får mad, derfra, for i de 45 minutter vi var der, var der virkelig run på. Alt fra slipsemænd og -damer til teenagere på shopping kom forbi. Der var et godt flow, og maden kom hurtigt, selvom de havde travlt. I alt betalte vi ca. 25 euro for ovenstående plus et glas vin og en cola. Det er vist mere en rimeligt.

Hvordan man ikke laver french macarons... Eller historien om hvordan jeg lærte min ovn at kende.

Jeg har længe ønsket at lave macarons. Disse små kager smager simpelthen bare fuldstændig fantastisk og tiltaler bestemt også mit ultrapigede jeg med deres nuttethed. Ja, jeg kaldte lige en kage for nuttet!

Jeg har læst så utroligt meget om, hvor svære disse småkager er at lave. Om tårer, sved og nederlag på nederlag. Ikke så underligt at jeg har udskudt at lave dem i evigheder.

Forleden havde en gammel bekendt rund fødselsdag. Vi er med tiden drevet noget fra hinanden, men samtidig betyder personen utroligt meget for mig, og det ville jeg så gerne vise. Da jeg ikke ligefrem kan prale af en gigantonormisk indkomst til at købe et eller andet smart, besluttede jeg mig endelig for at lave macarons.

Tilføj billedtekst

FAILURE!!!!! 

De blev bestemt ikke de smukke, elegante kager, jeg havde håbet på. De smagte skønt og havde faktisk den ønskede sejhed og sprøde skal. Og så smagte de virkelig godt! Jeg havde valgt at lave vanille-macarons med ganache af hvid choklade og salmiak. Det kan virkelig godt anbefales som smagskombination.

Selvom mit forsøg ikke ikke blev den vilde succes jeg havde håbet på, lærte jeg nogle virkelig vigtige pointer, som jeg har tænkt at dele med jer her. Så kan det være at I får modet til at forsøge og måske ender op med et perfekt første forsøg.

Jeg giver ikke en decideret opskrift; dem findes der 10000vis af på nettet og jeg vil alligevel prøve med en ny næste gang for at se om det gør en forskel. Jeg skal til konfirmation hos svigerfamilien i næste uge og har i den anledning tænkt mig at prøve at bage en omgang macarons til. hvis de bliver perfekte så kommer der en opskrift!

1. Lektion

Æggehviderne skal være modne

Det vil sige at man slår sine æg ud et par dage før; deler i hvider og blommer og så lader dem stå i køleskab 3 dage. Det gør åbenbart en stor forskel ifht. at de får den ønskede fod.

2. lektion

Man kan sagtens lave sit eget mandelmel.

Jeg afvejede bare hele, usmuttede mandler, blandede dem med halvdelen af flormelisen og kørte dem så i min hakker til et fnt mel. Sigtede dem og blandede dem med resten af flormelisen.

3.Lektion

De hvider skal altså piskes stive; først let stive uden sukker og så helt stive med sukker.

Jeg havde læst mig frem til at den bedste måde at sikre sig, at ens hvider var stive nok var at vende skålen over hovedet. Så det besluttede jeg mig for. Problemet var bare, at de ikke helt ville blive helt fastsidende, så jeg blev en smule utålmodig og det gjorde nok, at de ikke rejste sig helt så pænt. Og blev virkelig svære at afsætte pænt på bagepapiret.

Noget flydende færdig dej

4. Lektion

Køb en ordentlig pipetteringspose

Det gik totalt galt, da jeg skulle afsætte skallerne. Massen var for blød og den almindelige frysepose, jeg brugte, var virkelig svær at styre. Jeg fræser sgu ned og investerer i sådan en så jeg ikke skal kegle sådan rundt igen.

Se punkt 7!!!

5. lektion

Lad småkagerne hvile en time på bordet. Så tørrer de let og skallen krakelerer ikke.

Dette havde jeg heldigvis læst mig frem til. Og se selv - ingen krakelerede skaller.

6. lektion

Hvis hvor meget forskel der er på det ovnen står på og det den reelt varmer. Bag evt. etc par stykker af gangen først indtil du finder den rigtige temp.

Min første hele bradepande blev underbagt. Den anden hele bradepande overbagt. De sidste var endelig perfekte. 190 grader i 10 min, så virker det for mig.

Et studie i farveforskel

YAY - sprød bund.

7. lektion

Øvelse gør mester. So keep trying.

Jeg er hooked og skal nok finde ud af at få dem lavet ordentligt på et tidspunkt. Selvom de ikke var smukke så var smagen rigtig god. ;-)

To eller egentlig fire gange kage

To af de steder, vi absolut og fuldstændig nødvendigvis skulle ind og spise kage på, var Demel og Gerstner. Begge steder er meget berømte og ligger inde i midten af Wien hhv. på og lige ved hovedgågaden.

Hos Demel fik vi en Esterhazykage og en Annatort, som begge var virkelig godt lavede. Der ligger virkelig håndværk bagved; det mærker man straks

Esterhazy består af en smørcreme mellem en slags mandelkage og så med glasur over. Den er lige præcis så sød, som den lyder, men når man er to om at dele, går det.

Annatort er en slags nougat-chokoladekage, som både mor og jeg synes var lidt tung i det. Den var ret nutella-agtig, så hvis man er til den slags, vil man med garanti elske denne kage. Udvalget er dog kæmpestort derinde, men i sammenligning med nogle af de andre kager vi prøvede, var jeg lidt skuffet. Måske valgte vi bare uheldigt, men jeg synes, at kagerne var meget tunge og søde. De var helt sikkert enormt smukke og fantastisk lavede, men jeg manglede bare lidt wow-faktor. Til gengæld var lokalet helt fantastisk hyggeligt og meget smukt.

Uhhh, alle de valgmuligheder!!!

Udover konditori hører der også en lille butik med massere af chokolade med. Dyrt men med garanti skønt - jeg havde dog købt nok chokolade, syntes jeg. Og så var det sgutte særlig studentervenlige priser!

En kilopris på 900 dkr anyone???

Sachertort ala Demel

Gerstner var faktisk det første konditori, hvor vi fik kage inde. Her fik vi en gulerodskage og en trøffeltort. Begge dele var rigtig lækre og mættede godt uden, at man blev helt kvalm. Lokalet var til gengæld skrækkeligt; man sad rigtig tæt, og det larmede virkelig meget.

Sidste dag vi var i Wien, købte jeg lige denne macaron med chokolade derinde. Ihhh, jeg elsker macarons.