Efter jeg havde fået min første julemarkedsoplevelse, gik
turen gennem Købmagergade til Torvehallerne. Jeg elsker at snuse rundt i mellem
alle de forskellige stader og se, hvad de har at byde på. (Smagsprøver -YAY)
Specielt krydderi-, oste- og bagerstaderne er i høj kurs hos mig, og jeg kommer
sjældent derfra uden lige at have købt noget. Hvis kærestemand og jeg har
overskud i madbudgettet (ja, vi lægger et fast beløb til side hver måned – the
joy of university living), går vi gerne herind og forkæler os selv med hjemkøbt
tapas.
Det er et før-blog-billede, så
kan ikke huske hvad der er på billedet – så tag det som et stemningsbillede.
Ofte bliver det brød fra Fougaz –
dette brød er simpelthen så lækkert, men lige denne gang kunne jeg ikke
overskue køen. Jeg gik i stedet over til ostehandleren, hvor der også var vildt
travlt, og til sidst opgav jeg. Min tålmodighed var ikke på det højeste, og
generelt var jeg lidt skuffet over Torvehallerne den dag. Der var ikke den
sædvanlige følelse af hold-da-op-jeg-må-bare-købe-denne-med-hjem. Underligt,
men det var nok mest mit eget humør der var lidt off.
Jeg står altid og savler over de
forskellige slags fudge, der er i denne butik. Jeg har dog ikke fået købt noget
derfra endnu, men har til gengæld et forestående projekt om at lave hjemmelavet
lakrids- og chokoladefudge her til jul.
Til gengæld køber jeg ofte
krydderurter herinde. Jeg elsker, at duften og smagen bare er noget helt særligt. Jeg er ikke for fin til at samle
en omgang basilikum op i Netto, hvis bare den dufter ordentligt, men der er
altså noget specielt ved at købe dem herinde. Og så er udvalget jo bare enormt
meget større.
![]() |
Det fine udendørsmarked |
Herefter bevægede jeg mig videre
til Magasin, hvor jeg for første gang i mit liv smagte Valrhona-chokolade. Jeg
ved det, det er et kæmpe chok, men mit budget på SU hænger bare ikke rigtig
sammen med at købe denne chokolade, og jeg bager faktisk så sjældent kage, at
jeg endnu ikke har haft incitament til at købe den. Jeg har for eksempel aldrig
i mit liv lavet en brownie!!! ( Og for at være helt ærlig har jeg først for
nyligt opdaget, hvor man kunne købe Valrhona.) Pinligt men sandt. Til gengæld
er jeg nu omvendt, og hvis jeg skal lave noget med mørk chokolade i fremtiden,
og budgettet er til det; jamen så er deres 70% taget. Umsmums for en himmelsk
mundfuld. I min falden-i-svime glemte jeg dog at tage billeder!
I Magasins madafdeling købte jeg
følgende oste med hjem: Manchego og trøffel-pecorino.
Den sidstnævnte smagte jeg for
første gang i Firenze i september og har siden været hooked. Men hold da op
hvor var de dyre. 2 små stykker ; i alt omkring 140 g – 62 kr. Puha da… De skal
nydes!!!
På vejen hjem smuttede jeg også
lige forbi Emmerys på Christianshavn og købte brød. Jeg var meget ubeslutsom
mellem et græskarbrød og et brød med honning og rug, så den søde pige tilbød at
jeg kunne få et ½ af hver. Super fedt! 32,5 kr og vi har brød til flere dage.
Der har jo været en del polemik
omkring Emmerys, og at de nu ikke bager brødet selv på stedet. Grunden er, at
de ikke længere selv har kapacitet til at følge med efterspørgslen, og derfor
får det bagt eksternt- vel og mærke med deres egne opskrifter og stadig øko.
Jeg kan overhoved ikke smage forskel på før-og-efter-brødet og synes, da det er
enormt positivt, at de har så stor succes. Det skal man da bare klappe i sine
små fede hænder over i disse krisetider. Jeg kan for resten ikke vælge, hvilket
brød jeg synes bedst om. Rug/honningbrødet er lidt mere bastant og uden samme
seje skorpe, som græskarbrødet og er nok mere et aftensmadsbrød, hvor
græskarbrødet er super til ost (og tandsmør!!). Jeg er i hvert fald fan af
begge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar